bolig net logo

Anmeldelse af Bolignet

Med Bolignet har du mulighed for at købe internet på almindelig vis ligesom hos andre udbydere, men Bolignet tilbyder også internetløsninger til boligforeninger. Hvis du bor i egen bolig kan du vælge mellem to forskellige internetløsninger: fibernet og mobilt bredbånd. Hvis du bor i en boligforening kræver det at foreningen har lavet en bredbåndsaftale med Bolignet, da man i sådan et tilfælde ikke køber internet på egen hånd. Bolignet skriver på deres forside, at de sikrer både høj hastighed og god stabilitet.

Fordele
  • Nem og overskuelig hjemmeside med den information man har brug for.
  • Mulighed for at købe internet til hele boligforeningen
  • Internet gennem fibernet eller mobilt bredbånd giver alle mulighed for at blive kunde hos Bolignet.
  • Mulighed for at få tilpasset en bredbåndsløsning til den boligforening du bor i.
Ulemper
  • Ligegyldigt abonnement hos Bolignet skal man betale et oprettelsesgebyr.
  • Der er desuden en bindingsperiode på seks måneder for nogle abonnementer.
  • Man skal betale for at leje en router hos Bolignet.
Kontakt

Roholmsvej 8,
2620 Albertslund

Tlf. 7027 7067

Hjemmeside

Om Bolignet

Med Bolignet har du mulighed for at købe internet på almindelig vis ligesom hos andre udbydere, men Bolignet tilbyder også internetløsninger til boligforeninger. Hvis du bor i egen bolig kan du vælge mellem to forskellige internetløsninger: fibernet og mobilt bredbånd. Hvis du bor i en boligforening kræver det at foreningen har lavet en bredbåndsaftale med Bolignet, da man i sådan et tilfælde ikke køber internet på egen hånd. Bolignet skriver på deres forside, at de sikrer både høj hastighed og god stabilitet.

Privatkunde

Som privatkunde kan du vælge fibernet eller mobilt bredbånd. Med fibernet har du mulighed for at en meget hurtig og stabil internetforbindelse på op til 1000 Mbit i både download og upload.  Alt efter hvor du bor har du forskellige hastigheder og priser at vælge imellem. Du kan se dine muligheder på Bolignets hjemmeside.

Hvis det ikke er muligt at få fibernet i din bolig på nuværende tidspunkt, har du stadig en anden mulighed, hvis du ønsker internet gennem Bolignet: mobilt bredbånd. Du har mulighed for at vælge mobilt bredbånd med 2, 10, 20, 100 eller 500 GB data. Fordelen ved mobilt bredbånd er, at det er en rigtig billig måde at få internet på. Det kræver heller ingen kabler eller installationer. På den anden side er forbindelsen også væsentlig dårligere og mere ustabil end fibernet eller internet via kabel-tv-stikket.

Hvis du bruger flere data end du har inkluderet i dit abonnement i løbet af en måned, kan du tilkøbe flere GB eller vælge at lukke dit abonnement indtil næste måned.

Boligforening

Bolignet har gjort det til jeres fornemmeste opgave at give beboere i boligforeninger et stabilt og godt netværk. Derfor kan din boligforening lave en aftale om internet hos Bolignet. Alle aftaler tilpasses de specifikke forhold der gør sig gældende i den enkelte forening.

Hvilke hastigheder tilbyder BoligNet?

Hvis du ønsker fibernet afhænger hastigheden af, hvad der kan leveres i dit område. Derfor vil nogen kunder have mulighed for at vælge mellem flere abonnementer med forskellige hastigheder, mens andre kun har mulighed for at vælge én hastighed. Den højeste hastighed du kan få gennem fibernet som privatkunde er 1000 Mbit.

Hvis du i stedet ser på mulighederne for mobilt bredbånd er hastighederne noget lavere. Den aktuelle hastighed når du bruger internettet afhænger desuden af, hvor stor en belastning der er på internettet på det givne tidspunkt. I spidsbelastninger kan du derfor opleve en dårligere internetforbindelse.

Med 3G er download-hastigheden mellem 2-20 Mbit, mens uploadhastigheden er 1-4 Mbit. Med 4G er forbindelsen noget bedre. Her får du mellem 8-71 Mbit i download og 2-43 Mbit i upload. Efterhånden som 5G bliver mere udbredt vil dette have en stor betydning for det mobile bredbånd, da det giver væsentlig bedre internethastigheder.

Betingelser for et abonnement hos Bolignet

Et abonnement hos Bolignet er ikke gratis i oprettelse og afhænger af den internetløsning du vælger. Oprettelsen ved et mobilt bredbånd er billigst.

Ligeledes er der omkostninger forbundet ved at få tilsendt en router, hvis du har brug for sådan en. Det kan være praktisk, hvis du ønsker at kunne bruge dit internet trådløst. Det giver flere mulighed for at være på netværket på samme tid.

Ligeledes er der på nogle abonnementstyper en bindingsperiode på 6 måneder.

Bolignet har lejet sig ind på Telias netværk, der også er ejet af Telenor. Det hedder TT Netværket.

Bolignets historie

Bolignet har eksisteret siden 2001. De startede som en udbyder af bredbånd til boligforeninger, så beboer i foreninger kunne få adgang til en stabil internetforbindelse. Inden Bolignet udbredte den fælles internetløsning havde alle beboere deres egen internetadgang.

Efterhånden som årerne gik fandt Bolignet ud af, at der også var en god mulighed for at levere gode og billige bredbåndsløsninger til private boliger. Derfor udvidede de i 2008 deres forretning til også at udbyde bredbånd til private. I 2010 blevet det endvidere muligt at tilbyde mobilt bredbånd og telefoni til hele Danmark.

Bolignet og Trustpilot

Bolignet har en fremragende Trustpilot-score. Det betyder at de er gode til at servicere deres kunder, så de er tilfredse med de ydelser de modtager. På trods af at Bolignet er en udbyder med rødder over 20 år tilbage er der dog ikke særlig mange anmeldelser på deres Trustpilot. Det skyldes måske, at mange af deres kunder er boligforeninger, der ikke bruger tid på at lave anmeldelser på en platform som Trustpilot.

Bolignet får især ros for deres kundeservice og er desuden godt til at besvare henvendelser på Trustpilot.

Ofte stillede spørgsmål om Bolig:Net

Hvad er Bolignet?

Bolignet er en udbyder af internet ligesom mange andre udbydere som f.eks. Telia, Fastspeed og Hiper.

Hvad gør Bolignet anderledes fra andre udbydere?

Bolignet adskiller sig fra andre udbydere ved, at de også tilbyder internet til boligforeninger. Du kan dog sagtens få internet fra Bolignet, hvis du bor i privat bolig.

Hvad kan Bolignet tilbyde?

Bolignet tilbyder to typer internet: via mobilt bredbånd og fibernet. Især fibernet er attraktivt, fordi det er mere stabilt og fremtidssikret. Med en hastighed på 1.000 Mbit kan du nemt game, streame og downloade.

Oversigt