Din guide til 5g netværk

Kasper Skov Jensen 11. juni, 2021
Telemast

Du har måske hørt om 5G netværk og de mange muligheder, det kommer til at give os. Det er fremtidens netværk, men hvilke muligheder giver det i dag, og hvad er det helt konkret? Det kan du blive klogere på i denne guide.

Hvad er 5G?

5G betyder den femte generations netværk, og det er en udvikling af de netværk, vi har i dag. Fordelen ved 5G netværk er, at det kommer til at give dig meget hurtigere internet hastighed end før. Samtidig har det mere sikkerhed, større kapacitet, og så har det en langt hurtigere svartid på overførsler.

Det betyder, at du nu vil kunne downloade programmer, se videoer og meget mere langt hurtigere end før. Samtidig udmærker det nye netværk sig også ved, at det åbner op for brug af teknologier som AR, Tingenes Internet og AI.

5G udrulning i Danmark

TDC er klart det selskab, som har været frontløber på udrulningen af 5G i Danmark. Målet var at have fuldt landsdækkende 5G-netværk ved udgangen af 2020, og det blev næsten nået. Således havde 90% af Danmarks areal adgang til dækningen fra TDC i december.

Hvis du har en telefon eller netværksabonnement, der giver adgang til 5G, vil du derfor kunne bruge det allerede nu.

Du kan læse mere om handlingsplanen for udrulningen af 5G netværket hos Energistyrelsen.

5G på mobiltelefoner

Som du kunne læse ovenfor, så skal du altså både have et abonnement og en telefon, der tillader 5G netværk. Helt konktet skal du altså have en telefon, der kan tage frekvensen og et abonnement med licens til det.

Telerepair.dk, kan du se en liste over de telefoner, der lige er meldt klar til at være kompatibel med 5G netværket.

Priser: Mobilabonnement og bredbånd til 5G

Investeringen i 5G netværket er dyr for selskaber som TDC, og det har også betydning for prissætningen af et bredbånd og mobilabonnement med adgang til 5G.

Da vi gik fra 3G til 4G, indebar det dengang en stigning i priser på omkring 20 procent. Som forbruger kan du derfor godt forvente en lignende prisstigning denne gang. Det er stadig ikke muligt at få et konkret indblik i den reelle prisstigning, men én ting er sikkert; du får langt hurtigere internetforbindelse, end du nogensinde har fået. Hvis du ønsker at tjekke din nuværende internethastighed, kan du tjekke den på via vores hastighedstest.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.