SSL certifikat (HTTPS) – sådan bliver din data beskyttet

tb 28. oktober, 2019
ssl certifikat

SSL, også kendt som et SSL-certifikat, er et bevis for, at du har en sikker forbindelse til hjemmesiden, du besøger. Det er det lille hængelåse-ikon, du ser i toppen af de fleste hjemmesider – også her på Bredbånd.dk.

Når du færdes eller handler på nettet, er det rart at vide, at din data er beskyttet. SSL krypterer den data, du sender via hjemmesiden, uanset om det handler om dine kreditkortoplysninger eller dine brugerinformationer.

Men hvad betyder SSL egentlig? Og hvad koster det at få et SSL-certifikat på din egen hjemmeside?

Hvad er SSL?

SSL, eller Secure Socket Layers, er en standard sikkerhedsteknologi, der gør det muligt for dig at oprette en sikker forbindelse til en webserver. Det betyder, at din data bliver krypteret, hvilket gør det sværere for folk at få fat i dine private oplysninger, hvis din data bliver opsnappet.

Når en hjemmeside bruger SSL, ændres de første fem tegn i URL’en, også kendt som webadressen, sig fra “HTTP” til “HTTPS”. Det indikerer, at du nu har en sikker forbindelse med webserveren.

Hvis du selv skal lave en side er SSL ofte en del af dine faste udgifter til det webhotel, der står for at hoste dit domæne. Det betyder, at du typisk tilkøber en SSL-certifikat, når du først opretter din side.

Hvordan virker et SSL-certifikat?

Et SSL-certifikat er et bevis for brugeren, at deres data bliver krypteret og beskyttet, når de besøger en hjemmeside. 

Certifikatet er derfor også med til at gøre ens hjemmeside mere troværdig, fordi de besøgende ved, at de ikke bliver snydt eller får stjålet deres oplysninger, når de indtaster dem på en formular på siden.

Den øgede sikkerhed er selvfølgelig altid vigtig, når på nogen måder færdes på nettet. Men hvis man driver en webshop eller selv køber varer på nettet, bliver det desto vigtigere. 

Hvis en webshop ikke bruger HTTPS, vil mange webbrowsere, såsom Chrome og Firefox, fraråde en fra at besøge siden. Google er heller ikke glade for manglende HTTPS, så de vil sjældent lade dem stå som topresultater i søgningerne.

Hvis du gerne vil beskytte din data yderligere, kan du også bruge en VPN.

Selvom man ejer en hjemmeside, og har betalt for SSL, betyder det ikke nødvendigvis, at det er aktiveret på ens side. Det kræver ofte en let kodning. Mange CMS’er (Content Management Systems), altså de programmer, man bruger til at bygge hjemmesider i, har dog tilføjelser, også kaldet ‘plugins’, som du bare skal downloade for at aktivere SSL.

Hvad koster et SSL-certifikat?

Prisen på et SSL-certifikat afhænger af udbyderen og hvilken type af SSL, du leder efter.

Et basis DV SSL-certifikat koster dog typisk under 100 kroner om måneden. Det vil typisk være inkluderet i dine udgifter til hosting.

Der er traditionelt set tre forskellige slags SSL-certifikater. Alle tre krypterer ens data, men de dyrere udgaver giver ekstra funktioner og ved den dyreste løsning er det også påkrævet, at webhotellet har bekræftet, hvem der ejer hjemmesiden. Det afhænger derfor meget af sidens troværdighed og formål, hvorvidt det er nødvendigt at købe de dyrere SSL-certifikater.

  • DV SSL – også kendt som domænevalidering. Det bekræfter, at der er en sikker forbindelse til den enkelte hjemmeside.
  • OV SSL – virksomheds- eller organisationsvalidering. Det giver også et SSL-certifikat på subdomæner, såsom hvis du hoster din blog eksternt.

EV SSL – udvidet validering. Her står virksomheden eller organisationens navn med grønt. Webhotellet har bekræftet ejerens identitet.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.