Delte meninger om Strive som tv-kanal

Kasper Skov Jensen 24. januar, 2019

De danske tv-distributører står ikke ligefrem i kø for at få Strive som tv-kanal.

Kunder hos Altibox, der leverer bredbånd og tv i midt og vestjylland får snart streamingtjenesten Strive som tv-kanal. Strive viser kampe fra de bedste fodboldligaer i Spanien og Italien, og har på det seneste skruet op for antallet af samarbejdspartnere for at nå ud på flere skærme, end de har været i stand til på egen hånd.

Strive har flere gange fortalt, at man gerne laver aftaler med flere danske tv-distributører. Men det kan vise sig at kræve gode overtagelsesevner.

Stofa og Boxer skriver i en kommentar til Bredbånd.dk, at man har noteret sig aftalen mellem Strive og Altibox, men at man ikke har planer om noget lignende.

Læs mere om Strive her

Waoo holder døren på klem. Jørgen Stensgaard skriver i en kommentar til Bredbånd.dk, at der har været en dialog.

– Waoo har været i dialog med Strive, og jeg kan ikke afvise, at det kan være interessant for os som tv-udbyder, hvis det kan give værdi for vores kunder.

Strive har også indgået et stort samarbejde med TV 2.

Læs også:TV 2: Strive-rabat gælder kun nogle kunder

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.