E-sport for voldeligt til at komme på OL-programmet

Kasper Skov Jensen 19. september, 2018

Counter Strike og andre skydespil kommer ikke med til De Olympiske Lege, hvis det står til OL-chef.

Noget af det største man kan opnå som professionel sportsudøver er at repræsentere sit land til De Olympiske Lege. Men dem der spiller skydespil, som eksempelvis Counter Strike skal ikke regne med, at de får muligheden. Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) mener, at den slags spil er for voldelige til at blive spillet ved et OL.

– Spil, der går ud på at dræbe nogen er ikke i overensstemmelse med den olympiske ånd, mener IOC-præsident Thomas Bach, ifølge BBC.

Beslutningerne i OIC er traditionelt underlagt en masse hemmelighedskræmmeri, hvor offentligheden ikke for at vide, hvad de enkelte medlemmer af komitéen mener.

Læs også:Computerspil giver uro i familien

Tidligere har der været overvejelser om e-sport ville komme på OL-programmet, når den store sportsbegivenhed afholdes i Paris i 2024, men det kan præsidentens holdning formentlig komme til at spænde helt eller delvist ben for.

Kronprins Frederik er det danske medlem af IOC.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.