Fastspeed laver samarbejde med TDC

Kasper Skov Jensen 18. december, 2019

Det bliver TDC, der skal stille kabler til rådighed for det nye bredbåndsselskab Fastspeed.

Det nye bredbåndsselskab Fastspeed kommer til at bruge TDC’s kabler og infrastruktur til at levere internet til sine kunder. Det er resultatet af en aftale mellem de to selskaber, og betyder, at Fastspeed kan levere hastigheder på op til 1.000 MB/S.

TDC kan opfylde alle Fastspeeds krav, lyder det.

Læs også:Nyt bredbåndsselskab afviser Telenor: Vi bliver mærkbart billigere

– Vi har været meget fokuserede på kvalitet i vores forhandlinger. Det er er vigtigt for os, at vi har en partner, der er yderst professionel i deres set-up, og som kan håndtere en kunde som os. Vi har store ambitioner og stiller høje krav til stabilitet og kvalitet, samtidig med at vores infrastrukturpartner skal være konkurrencedygtige på prisen, siger Fastspeed-direktør Jens Raith i en pressemeddelelse.

Direktøren fortæller også, at man tager hul på de første tests i april. Hvornår det nye bredbåndsselskab er klar til kunder, nævnes der ikke noget konkret om, men det bliver i løbet af foråret, ifølge pressemeddelelsen.

Aftalen mellem TDC og Fastspeed gælder i fire år.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.