Flere danskere får hurtigere bredbånd

Antallet af danskere, der har en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit i downloadhastighed er steget med 62 procent.

Mange ting bliver nemmere og hurtigere med en ordentlig bredbåndsforbindelse. En opgørelse fra Energi, Klima- og Forsyningsministeriet viser, at andelen af danskere med en internetforbindelse på mindst 100 Mbit i download er steget med 62 procent på et år.

Læs også: Nem guide: Sådan får du amerikansk Netflix

Udviklingen begejstrer ministeren på området.

– Det er en særdeles positiv udvikling, der sker på bredbåndsområdet. Når kunderne efterspørger hurtigt bredbånd, så stimulerer det teleudbyderne til at investere endnu mere i udrulningen af den digitale infrastruktur. Disse investeringer er meget vigtige i forhold til at skaffe danskerne lynhurtigt bredbånd, siger energi, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse.

Energistyrelsens telestatistik viser også, at vi taler mindre i mobiltelefon. Antallet af samtaleminutter faldet med 6,3 procent fra første halvår af 2017 til første halvår af 2018. Til gengæld bruger vi mere mobildata. I samme periode er det samlede dataforbrug steget 29 procent.