Forsvinder bredbåndspuljen i 2021?

Jonas Kjær 30. oktober, 2020
Bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen har i over fire år hjulpet danskere med at få bedre bredbånd – hvis de har boet i områder, hvor infrastrukturen har været mangelfuld. 

Hvis du har døjet med meget langsomme udbudte hastigheder via telefonstikket (ADSL), og kabel tv-netværket (COAX) eller fibernettet, har du og dine naboer kunnet ansøge om tilskud til at få nedgravet kabler og blive koblet til det bredere netværk.

Men hvis det stod til regeringen bliver puljen skrottet fra 2021. Det kom på bordet i august, da finansminister Nicolai Wammen (S) meddelte at puljen ville blive sløjfet i finansloven for 2021.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen, der er ansvarlig for teleområdet, har ellers tidligere talt varmt om ordningen. I en artikel fra Berlingske fra 24. september støttede han dog afskaffelsen, da han blev kaldt til samråd ang. bredbåndspuljen:

“Vi skal se markedet an og komme med initiativer, der understøtter den videre markedsudrulning. Derefter kan vi lave målrettede ting og tiltag til at sikre adgang til de sidste adresser, når det bliver tydeligt, hvilke adresser markedet ikke når ud til.”

Planen er altså i stedet at lade de private teleudbydere håndtere udrulningen – og hjælpe de resterende 6% af danskere der endnu ikke har godt internet, hvis problemet ikke bliver løst.

Men hvad er bredbåndspuljen? Hvorfor blev den pludselig upopulær hos regeringen? Og kommer den til at forsvinde i 2021?

Hvad er bredbåndspuljen?

Bredbåndspuljen er en fælles statslig pulje, hvor du og dine naboer kan ansøge om midler og tilskud til finansiering af tilslutning til bredbåndsnetværket.

Ansøgningsfristen for 2020 er passeret, men det har tidligere været muligt, hvis I havde dårligt internet i området, at gå sammen som en lokalsammenslutning og få penge af staten til at koble jer på eksempelvis fibernet.

Ordningen henvender sig specifikt til de danskere i land- eller sommerhusområder, der kun har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Du kan se et kort over adresser, der har søgt – eller kunnet søge – om tilskud fra puljen her.

Hvad har den opnået?

Bredbåndpuljen har altså til formål at give danskere et bedre internet. Siden 2016 er der blevet afsat cirka 100 mio. kr. om året (i alt 380 mio. kr.) Det har skaffet bedre bredbånd til lidt over 16.000 forskellige adresser.

Målet har været at hæve adgangen til hvad staten betragter som “godt internet”: minimum 100 Mbit/s i download og 20 Mbit/s i upload.

Da man kun har haft mulighed for at ansøge om støtte, hvis man havde maks. 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload er det noget af en forskel. Det er omtrent den samme hastighed, som du kan få med mobilen på det efterhånden 12 år gamle 3G-netværket.

Du vil altså godt kunne se en YouTube-video, men almindelig streaming er den absolutte grænse. Netflix kræver eksempelvis 5 Mbit/s for at streame i HD – så hvis I er to på nettet, kan I ikke lave andet. I de fleste tilfælde vil adresser dækket af ordningen dog dårligt nok kunne opnå de hastigheder.

Er du i tvivl om, du får den hastighed du er lovet af din udbyder? Brug vores hastighedstest.

Forsvinder bredbåndspuljen?

Det vides endnu ikke om bredbåndspuljen er helt død.

Ordningen skal tages op til overvejelse som led i forhandlingen om finansloven, der udspiller sig i løbet af efteråret.

På trods af regeringens nuværende ønske om at afskaffe puljen, er der stadig flertal for at bevare den lidt endnu. Den brede opbakning kommer fra begge fløje, heriblandt Enhedslisten (Ø), SF (F), Radikale (R), Venstre (V), Konservative (C) og Dansk Folkeparti (O).

Argumenterne for ordningen er nogenlunde enslydende: den digital infrastruktur har vist sig at være fuldkommen essentiel over det sidste år, og det vil bidrag til at skabe et A- og et B-hold, hvis boliger i udkanten af den nuværende infrastruktur ikke kan få hjælpe til forbedre deres bredbånd.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.