Kunderne strømmer til Waoo
Kunderne står nærmest i kø hos bredbånds- og tv-distributøren Waoo, der har udsigt til overskud.
Flere bredbånds- og tv-distributører har svært ved at holde på kunderne. Helt anderledes her det ud hos bredbåndsselskabet Waoo. I starten havde selskabet svært ved at tjene penge, men i år peger pilen i en anden retning, skriver Jyllands-Posten ifølge Ritzau.
Waoo-direktør Jørgen Stensgaard er en glad mand.
Læs også:STOR GUIDE: Sådan får du dansk Netflix til 17 kr. – helt lovligt
– 2018 ser ud til at blive forrygende, kan man vist godt sige på jysk. Vi står til at få 45.000-50.000 nye kunder, og vi runder en milepæl ved for første gang at lande et overskud, siger han til Jyllands-Posten.
2017 var det hidtil bedste år for Waoo med 39.000 nye kunder. Jørgen Stensgaard regner med, at Waoo lander på et overskud på mellem en og fem millioner kroner i år.
Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.