Ny dansk streamingtjeneste går i luften

Kasper Skov Jensen 19. november, 2018
Foto:
Martin Bubandt/Nordisk Film

Nordisk Film og Yousee samarbejder om en ny streamingtjeneste.

I sidste uge kunne vi her på Bredbånd.dk fortælle om Yousees nye tv-kanal. Og der stopper det TDC-ejede brand ikke. Mandag går en ny streamingtjeneste ved navn Nordisk Film + i luften, og den er kun tilgængelig som en del af Yousees bland selv tv.

Læs også:Yousee laver ny tv-kanal

På Nordisk Film + kan man finde danske og internationale film, som den nordiske underholdningsgigant Nordisk Film har rettigheder til at vise. Ifølge Berlingske er det omkring 200 film – 130 amerikanske, 30 danske og 40 norske eller svenske film.

I en pressemeddelelse lover Nordisk Film, at der kommer nye film hver uge.

Det er ikke parternes første samarbejde. I Yousees bland selv pakke indgår også streamingtjenesterne Min Bio og Dansk Filmskat, som Nordisk Film også står bag.

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.