Så meget energi koster det at se en times Netflix

Kasper Skov Jensen 07. december, 2018

Det er ikke så godt for klimaet, når du sætter dig til rette i sofaen for at se Netflix.

Det er nok ikke mange af os, der tænker over, at Netflix er en stor synder i det store klimaregnskab. Når man streamer bliver der brugt strøm i store datacentre, som streamingtjenesten har over hele verden. Og strømmen fra datacentrene kan komme fra forskellige kilder: grønne som vind og solenergi og kulsort som kul.

Politiken  har bedt DTU, Aarhus Universitet og Dansk Energi om at udregne, hvor meget det belaster klimaet at streame. De er kommet frem til, at en times Netflix-streaming i HD-kvalitet koster lige så meget energi som at koge otte liter vand.

Er Netflix den bedste streamingtjeneste? Få svaret her

Miljøorganisationen Greenpeace giver hvert år internetgiganterne et energimærke fra A til F ud fra hvor stor en del af strømmen til deres datacentre, der kommer fra grøn energi. I 2017 fik Netflix energimærkning D. Amazon, Facebook og Google har fokus på den grønne omstilling, og har derfor fået energimærke A.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.