Se kortet: Så meget koster bredbånd over hele verden

Kasper Skov Jensen 06. november, 2018

Der er mange steder i verden, hvor den gennemsnitlige pris på bredbånd er dyrere end i Danmark, viser ny opgørelse.

Her i Danmark er vi vant til et højere prisniveau på mange ting sammenlignet med andre steder i verden. Men når det kommer til vores bredbåndsforbindelse slipper vi forholdsvis billigt. Britise Cable har lavet en opgørelse over, hvad man i gennemsnit betaler for sit bredbånd over hele verden. Danmark placerer sig på listens plads nummer 80 over de lande, hvor bredbånd er dyrest.

(Artiklen fortsætter under det interaktive kort)

Læs også:Chrome sidder tungt på verden

Danskerne betaler i gennemsnit 335 for deres bredbåndsforbindelse. Det er både et stykke fra folk i Ukraine, der med 33 kroner kan glæde sig over at have verdens billigste bredbånd og fra verdens dyreste, som man finder i Mauretanien med en gennemsnitspris på lidt over 5.000 kroner.

(Artiklen fortsætter under den interaktive liste)

Læs også:Streamingtjeneste klar til at kompensere kunderne

Top 10: De billigste lande at have bredbånd i:
1. Ukraine
2. Sri Lanka
3. Iran
4. Rusland
5. Hviderusland
6. Moldova
7. Syrien
8. Israel
9. Egypten
10. Rumænien

Top 10: De dyreste lande at have bredbånd i:

1. Mauretanien
2. Papua Ny Guinea
3. Namibia
4. Laos
5. Paraguay
6. Haiti
7. Burkina Faso
8. Tanzania
9. Antigua og Barbuda
10. Cookøerne

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.