Strive kommer som tv-kanal hos Telia

Kasper Skov Jensen 02. maj, 2019

Telia får streamingtjenesten Strive som flow-tv-kanal.

Kunder med mellem eller fuldpakken hos Telia TV får mere fodbold i fjernsynet. Strive leverer den nye kanal, og viser op til 10 kampe hver runde fra den spanske La Liga, den italienske Serie A og amerikanske MLS. Dermed kommer stjerner som Messi, Ronaldo og Ibrahimovic hjem i endnu flere danske stuer.

Prøv Strive gratis i en uge lige her

Kunderne er ganske enkelt vilde med fodbold, lyder det fra Telia.

– Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder nyt indhold. Vores tv-kunder har stor interesse i tv-sport og med vores nye aftale med Strive Sport giver vi dem endnu bedre tilgang til nogle af de bedste fodboldkampe i Europa  siger Sine Smith-Jensen, direktør for Commercial Management i Telia Danmark, i en pressemeddelelse.

Alle kampene på kanalen er med danske kommentatorer.

Når der ikke spilles fodbold, viser Strive højdepunkter og fodbolddokumentarer.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.