Verdens største fodboldstjerner laver egen streamingtjeneste

Kasper Skov Jensen 06. december, 2018
Foto:
Otro

Nogle af verdens allerbedste fodboldspillere står bag ny streamingtjeneste, der virker som en oplagt julegaveide.

Fodboldfans, der drømmer om at komme endnu tættere på de største superstjerner får måske chancen nu. Nogle af dem har netop lanceret streamingtjenesten Otro. På Otro kan man streame eksklusive interviews, se dokumentarer og andet om nogle af verdens allerstørste fodboldstjerner.

Det er blandt andre Lionel Messi (FC Barcelona), Neymar (PSG), Luis Suárez (FC Barcelona), Gabriel Jesus (Manchester City), Paulo Dybala (Juventus), Isco (Real Madrid) og Romelu Lukaku (Manchester United), der står bag den nye streamingtjeneste.

Det er gratis at oprette en bruger, men vil man have adgang til alt indhold, herunder muligheden for at stille spørgsmål til spillerne, skal man betale et abonnement. Prisen er 35 kr. om måneden eller 349 kr. for et år.

Find de bedste streamingtjenester i vores store anmeldelse her

Stjerner af den her kaliber er vant til at være velforberedte, så det kan undre, at Otro er gået i luften med en masse småfejl. Der er eksempelvis ikke umiddelbart et sted at logge ind fra forsiden, trailere for dokumentarer viser intet om hvad man kan se i dem og nogle af videoerne afspiller ikke.

Men det bliver nok rettet hurtigt, og så virker Otro som en oplagt julegaveide.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.