Waoo laver ny streaming-pakke

Kasper Skov Jensen 24. juni, 2019
Foto:
Waoo

Tv- og internetudbyderen Waoo lancerer endnu en pakke med streamingtjenester

Flere danskere bruger mindre tid på traditionelle tv-kanaler, og mere tid på streaming. Med en ny streaming-pakke vil Waoo forsøge at ramme børnefamilier: Pakken består af Viaplay (film og serier), TV 2 Play, Min Bio og Dansk Filmskat.

Læs også: Waoo-kunder får rabat på streaming

Der er flere streaming-pakker på vej, fortæller Waoo.

– Forbrugerne har taget godt mod den første streamingpakke, som vi introducerede i marts. Det er især fordelen ved at kunne samle sine medieindkøb ét sted, som tiltrækker kunderne. Derfor udvider vi nu med en større pakke, og vi forventer at kunne tilbyde flere nye streaming-tilbud senere i år, siger adm. direktør Jørgen Steensgaard, Waoo, i en pressemeddelelse.

Den nye pakke koster 199 kroner om måneden. Fra nytår stiger den til 249 kroner om måneden.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.