Fibernet vs. bredbånd: Hvad er bedst?

Når man sammenligner fibernet vs. bredbånd er der flere ting, de to teknologier har til fælles, men der er også afgørende forskelle, der er vigtige at kende til før man vælge imellem dem. Her vil vi gå i dybden med fibernet og bredbånd, så du kan vælge den løsning, der passer dig bedst. 

  • Indhold:
Vis mere

Hvad er bredbånd og fibernet?

Bredbånd og fibernet er begge teknologier, der bruges til at få dig på internettet. Der er dog både forskelle og lighedspunkter – lad os tage dem hver for sig. 

Bredbånd

Bredbånd er en generel betegnelse for teknologi, der bruges til at overføre data. Bredbåndsteknologi bruges blandt andet til radio, sms, tv og altså internetforbindelser. I nyere tid bruges ordet primært om stabile internetforbindelser, der er kablede eller som mobilt bredbånd

Fibernet

Fibernet er det nyeste skud på stammen inden for bredbåndsteknologi. Mens traditionelt bredbånd sender data gennem kobberkabler eller radiobølger, er det her fiberoptiske kabler, der håndterer overførsel af data. Fibernettet er stadig ved at blive udrullet i Danmark, og dækker pt. ca. 85% af landet. 

Bredbånd vs. fibernet – hvad er det bedste?

Det kan være svært at svare på, om det er bredbånd eller fibernet, der er bedst. Der er nemlig en række parametre, man kan måle på for at vurdere, hvad der passer bedst til dit behov. Lad os gennemgå de mest centrale. 

1. Pris

    Når man skal vælge internetløsning er pris ofte en vigtig faktor. Her vil traditionelt og mobilt bredbånd ofte være den billigste løsning. Det skyldes blandt andet, at teknologierne har været på markedet længe og priserne derfor løbende er blevet presset i bund. 

    Det skyldes dog også, at der kan være omfattende installationsomkostninger forbundet med at få fibernet. Det kræver nemlig, at der graves ud til de fiberoptiske kabler, og at der installeres en fiberboks. Når det så er betalt, er abonnementet ofte også dyrere end de andre typer bredbånd. 

    2. Hastighed

      Fordi data kan sendes med lysets hastighed, er fiberforbindelser hurtigere end både traditionelle og mobile bredbåndsforbindelser. Her kan opnås hastigheder på op til 1000 mbit, hvilket betyder, at man kan streame, game og downloade store filer uden at mærke udsving i signalet. Du kan måle din nuværende hastighed selv med vores hastighedstest, der hurtigt giver dig et overblik over dine upload- og download-hastigheder.

      3. Kapacitet 

        Traditionelle og mobile bredbåndsforbindelsers kapacitet er begrænset. Bruger du mobilt bredbånd, er der en grænse for, hvor meget data, mobilmasten kan håndtere. Hvis du eksempelvis har været på Roskilde Festival, ved du, at masterne kan blive overbelastet, hvis for mange mennesker bruger dem på samme tid, og så kan forbindelsen ryge. 

        Fiberforbindelser, derimod, har næsten ingen øvre grænse for, hvor meget data, de kan håndtere. Det skyldes blandt andet, at dataen sendes med så høj fart og leveringen dermed fuldføres, så fibernettet hele tiden har kapacitet til at sende den næste datapakke. Desuden har du en dedikeret fiberforbindelse, du ikke skal dele den med andre – modsat på festival. 

        4. Stabilitet

          Traditionelt bredbånd sender data gennem kobberkabler. Denne type af kabel er følsom over for elektronisk interferens, hvilket kan føre til udsving i signalstyrken. Mobilt bredbånd er heller ikke stabilt, fordi radiobølgerne kan påvirkes af vind og vejr, og fordi det kan blive overbelastet. 

          Fibernet er kendt for at være langt mere stabilt. Det undviger nemlig begge de udfordringer, der er med de to andre typer bredbånd. Det er ikke følsomt over for interferens, fordi data sendes i form af lys og ikke elektriske impulser, og det kan heller ikke blive påvirket af udefrakommende faktorer eller overbelastning, fordi det er gravet ned og dedikeret til kun din husstand. 

          5. Mobilitet

            Fibernet vinder på flere områder, når man sammenligner fibernet vs bredbånd. Der er dog et område, hvor fibernet bliver udkonkurreret. Det mobile bredbånd har nemlig den fordel, at det kan tages med på farten – det kræver blot et SIM-kort, der nemt og hurtigt sættes i din enhed. 

            Uden mobilt bredbånd ville du kun kunne gå på internettet, hvis du var i nærheden af en router. Her kommer fibernettet til kort, fordi det kun kan tilgås i dit hjem. 

            6. Tilgængelighed

              Både mobilt og traditionelt bredbånd kan købes og leveres på få dage. Sådan er det ikke med fibernet. Fibernettet er nemlig stadig ved at blive udrullet i Danmark, så det er endnu ikke alle husstande i landet, der kan få fibernet. Hvis du vil vide, om du kan få fibernet, kan du finde ud af det ved at indtaste din adresse på www.tjekditnet.dk

              Hvad skal jeg vælge – bredbånd eller fibernet?

              Fibernet har en lang række fordele, når man sammenligner fibernet vs. bredbånd. Det kan dog stadig være svært at svare på, hvad der er bedst for dig, fordi det kommer meget an på, hvad dit behov er. 

              Har du brug for lynhurtigt internet i hjemmet? Så er fibernet klart det bedste valg. Vil du gerne have wifi i dit hjem inden for få dage uden omfattende installation? Så kan traditionelt bredbånd være en god løsning. Er du derimod meget på farten? Så skal du overveje mobilt bredbånd. 

              Hvad er den tekniske forskel på fibernet og bredbånd?

              Traditionelt bredbånd fungerer ved, at data sendes i form af elektriske signaler gennem kobberkabler. Mobilt bredbånd, derimod, sender data ved hjælp af usynlige radiobølger. Fiberteknologien minder mest om teknologien brugt i traditionelle bredbåndsforbindelser, fordi begge bruger kabler til at sende data.  

              Forskellen på bredbånd og fibernet er dog, hvordan de to typer kabler fungerer. Fiberforbindelser sender nemlig data i form af lysimpulser gennem fiberoptiske kabler, der er lavet af glas i stedet for kobber. Det gør, at dataen sendes hurtigere gennem kablet. 

              Hvis du er interesseret i at lære mere om forskellen på fibernet og bredbånd, kan du læse vores blogindlæg ‘Hvad er forskellen på bredbåndsinternet og fiberinternet?

              Find din nye udbyder af bredbånd eller fibernet hos bredbånd.dk

              Fibernet er fremtidens internet, mens bredbånd er den velkendte forbindelse, alle kan få. Om du leder efter den ene eller den anden type, kan vi hjælpe dig med at finde den bedste løsning. Vi har lavet en oversigt over både udbydere af fibernet og udbydere af bredbånd. Du kan også klikke ind på Bredbånd.dk og indtaste din adresse – så får du et overblik over mulighederne.