Internet via telefonstik? Vi viser dig hvordan!

Når man skal have adgang til internettet i sin husstand, kan det både ske gennem hurtige lysimpulser, usynlige radiobølger og elektriske signaler gennem kobberkabler. Den sidstnævnte kaldes også for internet via telefonstik og er en klassisk metode til at skabe en stabil internetforbindelse i en husstand.  I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på […]

  • Indhold:
Vis mere

Når man skal have adgang til internettet i sin husstand, kan det både ske gennem hurtige lysimpulser, usynlige radiobølger og elektriske signaler gennem kobberkabler. Den sidstnævnte kaldes også for internet via telefonstik og er en klassisk metode til at skabe en stabil internetforbindelse i en husstand. 

I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på det traditionelle bredbånd, hvordan det fungerer, og hvilke mulige alternativer der er. Her bliver du guidet til at vælge det helt rigtige bredbånd for dig, så du kan nyde godt af et optimalt netværk, der opfylder alle dine behov. 

Sådan kan du få bredbånd via dit telefonstik 

En klassisk type bredbånd er det såkaldte DSL-netværk, som ofte refereres til som bredbånd via telefonstik. Det særlige ved DSL er, at teknologien bruger eksisterende telefonlinjer til at distribuere internet ud til husstande og virksomheder. 

Ved DSL-netværk sendes dataen i form af elektriske signaler gennem telefonlinjer, som består af kobberkabler. Kobberkablerne løber fra en telefoncentral, videre til et fordelingspunkt i ens nabolag. 

Her distribueres signalerne videre ud til de enkelte husstande, hvor de modtages gennem et telefonstik i huset. Dette er årsagen til, at teknologien somme tider er refereret til som internet via telefonstik. 

Når internettet er nået til huset gennem telefonstikket, kan en router tilknyttes, hvorefter internet vil være til rådighed i husstanden. Det smarte ved denne teknologi er, at de samme kobberkabler benyttes til både at levere internet og adgang til telefoni. 

Hvad er DSL? 

Somme tider refereres det traditionelle bredbånd til som DSL, hvilket er en forkortelse for Digital Subscriber Line. Når bredbåndet kaldes Digital Subscriber Line, skyldes det, at de telefonkabler, som dataen overføres gennem, både kan benyttes til internet og telefoni samtidig. 

Derfor refererer navnet DSL til, at denne type internetteknologi leverer internet over eksisterende abbonentlinjer, hvilket er de kabler, der traditionelt set blev brugt til analog telefoni som f.eks. til fastnettelefoner. 

Der findes forskellige typer DSL, som fx ADSL (Asymmetric DSL) og VDSL (Very-high-bit-rate DSL). Her ligger forskellen på de forskellige typer DSL i både hastigheden og rækkevidden. 

Asymmetric DSL (ADSL) refererer til, at der er en asymmetri mellem hvor hurtigt bredbåndet er til dels at downloade og uploade data. Typisk kan bredbåndet tilbyde højere hastigheder på at downloade end på at uploade data. Hvis du er nysgerrig på din nuværende download og upload-hastigheder, kan du bruge vores hastighedstest til at tjekke dette.

VDSL refererer til traditionelt bredbånd, der kan tilbyde højere hastigheder over kortere afstande. Hastigheden på DSL-bredbånd kan variere efter alt fra, hvor slidte kablerne er, til hvor mange, der benytter sig af internettet samtidig.

Fordele og ulemper ved internet via telefonstik

Bredbånd via telefonstik kaldes ofte for det traditionelle bredbånd, fordi det er en af de tidlige internetteknologier, der var med til at forbedre hastigheden og stabiliteten på bredbånd. 

I dag er der kommet flere nyere bredbåndsteknologier på banen, og derfor er der nu både fordele og ulemper ved DSL sammenlignet med andre teknologier. Her har vi samlet et par fordele og ulemper ved teknologien, så du bedre kan beslutte dig for dit bredbånd. 

  • Tilgængelighed og afstand: Internet via telefonstik er udbredt over hele verden og har derfor en høj tilgængelighed, selv i mere afsidesliggende områder, hvor nyere teknologier endnu ikke har mulighed for at blive implementeret. Selvom teknologien er udbredt, kan der dog stadig være større afstande mellem husstanden og telefoncentralen, hvilket kan svække hastigheden.
  • Hastighed og begrænsninger: Sammenlignet med nyere internetteknologier, som eksempelvis fibernet, møder brugere af DSL hurtigere en hastighedsbegrænsning. DSL-netværk har ofte asymmetrisk fordeling af Mbit/s på downloads og uploads, hvilket kan være hæmmende for nogle brugere, der ønsker et godt internet til f.eks. online gaming og til at sende og uploade billeder og videoer.
  • Stabilitet og kabler: Bredbånd via telefonstik leverer en stabil internetadgang, fordi dataoverførslen ikke i så høj grad påvirkes af udefrakommende faktorer som vind og vejr. Dog kan både stabilitet og hastighed svækkes over tid, jo mere slidte og beskadiget kobberkablerne bliver. Kobberkablerne er traditionelt set blevet brugt som telefonlinjer, og kan derfor være blevet slidt over tid.
  • Økonomi og effektivitet: I forhold til fibernet, som vinder på hastighed og stabilitet, så er DSL et mere økonomisk alternativ, som benytter sig af allerede eksisterende kabler, og som fungerer til de flestes basale behov for internetadgang. Ved særlige behov for hurtig hastighed kan en nyere teknologi overvejes – dog betaler man også prisen for højere hastighed. 

Hvilke andre typer bredbånd er der? 

For at finde det helt rigtige bredbånd, der opfylder alle dine behov for en optimal internetadgang, så er det en god ide at kigge nærmere på de forskellige typer bredbånds styrker og svagheder. 

De forskellige typer bredbånd varierer både i hastighed, pris og tilgængelighed. Ofte er bredbåndet dyrere, jo større hastighed og stabilitet det har, og på samme måde kan der være penge at spare på mere klassisk bredbånd eller bredbånd med smarte kombinationsløsninger. 

For eksempel kan et mobilt bredbånd være en god løsning, hvis man ofte er på farten, fibernet er optimalt til knivskarp kvalitet og lynhurtig dataoverførsel, mens COAX-internet på kreativ vis leverer internetadgang via stikket fra dit kabel-tv. 

Hvis du vil blive meget klogere på de forskellige typer bredbånd, så kan du finde guides til både mobilt bredbånd, fibernet og COAX-internet på vores hjemmeside. Her kan du også indtaste din adresse, og se hvilke muligheder for bredbånd der er i dit område.

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning for dig

Det er helt forståeligt, hvis du har behov for en hjælpende hånd til at guide dig frem til det endelige valg for dit bredbånd. Derfor har vi på Bredbånd.dk samlet en række guides, der skal gøre processen så nem for dig som mulig. 
Her kan du også finde lister over udbydere af de forskellige bredbånd, hvor du kan se pris, hastighed, og om det er tilgængeligt i dit område. Vi ses på Bredbånd.dk.