Opdateret:
Der er mange, der gerne vil vide, hvad det koster at få lagt fibernet ind, fordi fibernet er fremtidens internetforbindelse. Men modsat traditionelt bredbånd kræver installationsprocessen mere end blot en router, og derfor kan der være flere udgifter forbundet med etablering af fibernet. Læs med her og få et overblik over, hvad det koster at få lagt fibernet ind.
Fibernet er en type internetforbindelse, der er hurtigere og mere stabil end traditionelt bredbånd. Med fibernet får du lynhurtigt internet leveret direkte til døren, så du kan streame i 4K, game eller surfe på nettet med din helt egen internetforbindelse, der altid er stabil.
Fibernettet er ved at blive udrullet i hele Danmark. Det betyder, at infrastrukturen endnu ikke er helt på plads til, at du bare kan bestille en router og komme i gang. Du skal nemlig først have lagt et kabel, før du er koblet til fibernettet. Det kræver både en installationsproces samt et abonnement, der kan variere i pris.
Det korte svar til spørgsmålet ‘hvad koster det at få lagt fibernet ind’ er, at det varierer alt efter, hvor du bor og hvilken udbyder, du vælger. Hos visse udbydere kan du få installeret fibernet helt gratis. Holder du øje med de gode tilbud, kan du altså være heldig at få gratis nedgravning af fibernet.
Hvis du ikke kan finde en udbyder, der dækker udgifterne, kan det koste 3.000-6.000 kroner ifølge energimediet Energy Supply. Det er nemlig en ret omfattende proces at installere fibernet. Der er flere faktorer, der afgør, hvad det koster at få fibernet. De tre mest afgørende faktorer er, hvor du bor, om der er andre kabler i området, og hvilken udbyder du vælger.
Der er en række udgifter forbundet med etablering af fibernet. Nedgravning af fibernet kræver, at der graves en rende foran dit hus. Dernæst skal der bores et hul i husmuren, man skal skyde fiber ind til huset, og fiberkablet skal så trækkes ind gennem husmuren. Her skal den tilkobles en fiberboks.
Hvis du vil vide mere om processen, kan du læse vores blogindlæg om fibernet installation.
Når man skal regne på, hvad det koster at få lagt fibernet ind, skal man altså både indregne engangsgebyret til selve installationen og de faste udgifter til abonnementet. Her kan det være en god idé at holde øje med vores oversigt over udbydere af fibernet, så du kan slå til, hvis der kommer et godt tilbud.
Hvis du bor et sted, hvor der er adgang til fibernet, kan du hos udbydere som EWII få lagt fibernet ind gratis. Det omfatter både selve installationen af kablerne og oprettelsen af dit abonnement.
For at du kan få gratis nedgravning af fibernet kræver det dog, at der maksimalt er 30 meter til den nærmeste husmur, og at der ikke tidligere har været en fiberboks på din adresse.
Der kan være mange gode grunde til at få etableret fibernet (især, hvis du kan få dækket udgifterne til installationen). Her er nogle af dem:
Vi har skabt Bredbånd.dk for at hjælpe dig med at få den hurtigste internetforbindelse til den bedste pris. Derfor har vi gjort det så let som muligt at finde den udbyder, der kan lave den bedste løsning til netop dit behov. Hop ind på vores hjemmeside og se vores oversigt over internetudbydere. Klik ind og find din nye internetforbindelse i dag!
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.