Tjek om du kan få denne pris
For at tjekke, om du kan få denne pris, skal vi bruge din adresse. Dermed kan vi fastslå om udbyderen kan tilbyde denne løsning på din adresse.
Tjek om du kan få Oister
Med snakkesalige, lilla østers (og andre søde havdyr) som blikfang har du siden 2008 kunnet få mobilt bredbånd fra Oister. Sortimentet er siden da blevet udvidet, og du kan nu også få 5G internet hos Oister.
Selskabet er grundlagt med et fokus på at være en udbyder af mobilabonnementer og mobilt bredbånd med lave priser til danskerne. Dette præger stadig deres udvalg i dag med fornuftige priser, dog har bl.a. deres 4G internet og mobile bredbånd en begrænsning på dataforbruget med op til 1.000 GB data om måneden.
Oister tilbød oprindeligt kun internet i form af mobilt bredbånd, da de primært har været udbyder af mobilabonnementer. I dag tilbyder de dog også 5G internet via 3’s netværk, og følger derfor deres udrulningsplaner for 5G i Danmark. Er 5G internet ikke tilgængeligt på din adresse, har du med stor sandsynlighed mulighed for 4G, da 3’s netværk dækker mere end 98 % af Danmark.
Alle mobile bredbåndsabonnementer har et begrænset dataforbrug, hvilket betyder, at der er et loft for, hvor meget du kan bruge internettet. Overvejer du mobilt bredbånd, er det derfor værd at tage med i overvejelserne, hvor stort et dataforbrug du/I har, i forhold til hvor hurtigt dataforbruget kan blive opbrugt på f.eks. streaming eller gaming.
Du kan dog selvfølgelig købe bredbånd med meget data – helt op til 1 TB (1.000 GB).
Priserne på pakkerne er:
– 6 GB data (49 kr./md.)
– 50 GB data (99 kr./md.)
– 200 GB data (149 kr./md.)
– 1.000 GB data (199 kr./md.)
Oisters 4G mobile bredbånd giver dig internethastigheder på op til 71 Mbit/s i download og 43 Mbit/s i upload. Sammenligner man med 5G internettets mulighed for op til 1.000/94 Mbit/s, er der markante forskelle. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i, hvad der bedst kan betale sig med dit behov.
Hvad er din nuværende hastighed? Tag vores hastighedstest og find ud af det på få minutter.
Din egentlige internethastighed med mobilt bredbånd afhænger dog også af en række fysiske betingelser ved din bopæl. Hvis du bor langt væk fra de større byer, og der er lidt afstand til den nærmeste mobilmast, kan det have betydning for hastigheden på internettet.
Skal det mobile bredbånd tages med på farten, kan det være en økonomisk fornuftig beslutning, hvis du ved, at en af pakkerne kan dække dit forbrug. Men søger du nyt internet, med henblik på at få internet i hjemmet, kan trådløst 5G internet være et godt alternativ.
Sammenlign Oisters mobile bredbånd med andre udbydere
Udover mobilt bredbånd tilbyder Oister også en trådløs 5G internetforbindelse. Du får her alt, hvad du har brug for for at opnå en god forbindelse, med både SIM-kort, lånerouter og – til forskel for mobilt bredbånd – ubegrænset data.
Hvis du derfor ved, at du har et stort dataforbrug, og gerne vil kunne streame, arbejde hjemmefra og game uden bekymringer om data, kan en 5G forbindelse fra Oister være noget for dig.
En af fordelene ved 5G internet er, at det ikke kræver nogen kablet forbindelse, og du slipper derfor for gravearbejde sammenlignet med tilkobling til fibernet. Det er derfor super simpelt at koble til dit nye wifi. Alt det kræver er en hurtig opsætning af din nye router, og så er du klar til at bruge internettet.
Eftersom det er en trådløs forbindelse, har du også mulighed for at tage din router med overalt i Danmark, til f.eks. sommerhuset, og bruge dit internet dér. Du kan nemlig bruge dit wifi, uanset hvor du tilslutter routeren i Danmark.
Priserne på Oisters 5G internet ligger fornuftigt, da det koster 269 kr./md., og man har som ny kunde til tider mulighed for introtilbud som f.eks. at få de to første måneder til 99 kr./md.
Der er dog en binding i form af en mindstepris i seks måneder på 1.274 kr.
Klik her og sammenlign internet fra Oister med andre udbydere
Når du bestiller 5G internet hos Oister, får du en gratis lånerouter med i dit abonnement. Routeren er en Zyxel NR5103EV2, som er optimeret til 5G, og også kompatibel med 4G. Den er let at opsætte, eftersom du blot skal sætte dit modtagne SIM-kort i routeren, sætte stikket i stikkontakten, og så gennem en kort opsætning – så er du online på dit nye wifi.
Eftersom routeren er til låns, skal du dog returnere den til Oister, hvis du skifter udbyder.
Oisters 5G- og 4G-netværk er ejet og opereret af mobilselskabet 3, og dækker stort set hele Danmark. Hvis du er så uheldig at bo uden for 5G-rækkevidde, vil du som oftest kunne koble dig på 4G-netværket, der dog vil være en del langsommere. Det er altid en god idé at tjekke Oisters dækningskort, inden du vælger at købe 5G internet eller mobilt bredbånd hos dem.
En ulempe ved trådløst internet er, at der er forskellige faktorer, som kan påvirke din forbindelse. Kvaliteten af signalet afhænger nemlig af bl.a. routerens placering, og det anbefales derfor, at du placerer den centralt, synligt og højt. Så har den de umiddelbart bedste vilkår.
Skal signalet sendes og modtages gennem flere forskellige vægge, vil signalstyrken også påvirkes.
Routeren fra Oister understøtter både signaler på 2,4 GHz og 5 GHz, og førstnævnte er den oftest belastede. Derfor anbefaler Oister, at du forbinder dine enheder via 5 GHz-frekvensen.
Senest opdateret d. 28. marts 2025.
Oister har en Trustpilot-score på 3,7 ud af 5 stjerner, som kommer på baggrund af mere end 25.000 anmeldelser. De har besvaret 98% af deres negative anmeldelser, og besvarer dem inden for én uge, hvilket indikerer at deres kundeservice er aktiv og løsningsorienteret. Du kan se deres score og anmeldelser her.
Så er der heldigvis andre muligeder, men det afhænger af, hvad de forskellige internetudbydere kan levere af løsninger på din adresse. Foruden mobilt bredbånd kan findes der også både fibernet og almindeligt internet via telefon- eller TV stikket. Søg din adresse frem her og mulighederne på netop din adresse.
Oister er ejet af Hi3G Denmark ApS, der også ejer teleselskabet 3. Ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen, har Oister og 3 tilsammen 1,3 milioner kunder.Oister har en Trustpilot-score på 3,6 ud af 5 stjerner, som kommer på baggrund af 24.000 anmeldelser. De har besvaret 98 % af deres negative anmeldelser, og besvarer dem inden for én uge, hvilket indikerer at deres kundeservice er aktiv og løsningsorienteret.
Du kan se deres score og anmeldelser her.
Oister er ejet af 3, og benytter sig derfor også af 3’s netværk. Det gælder for både deres bredbånd og mobilabonnementer.
Prisen på mobilt bredbånd fra Oister afhænger af, hvilket abonnement du vælger. Du kan både vælge et abonnement med SIM-kort, som du kan sætte direkte i din computer eller tablet, men du kan også vælge Oister Wifi, der kommer med en router, som kan give dig trådløst internet. Alt afhængig af hvilken løsning du vælger, koster et abonnement fra 19 kr. til 249 kr. om måneden. Ligegyldigt hvilken løsning du vælger, er det relativt billigt for bredbånd.
OBS: Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler i beskrivelser af produkter og priser, eftersom internetudbydere kan ændre disse uden forudgående varsel.
Her kan du se Oister's hastighedsmålinger rundt om i landet. Kortet viser, hvordan Oister præsterer i forskellige områder, så du kan få et indtryk af, hvilken hastighed du kan forvente på din adresse. Sammenlign resultaterne med andre udbydere for at se, hvordan Oister klarer sig i forhold til konkurrenterne.
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.
For at tjekke, om du kan få denne pris, skal vi bruge din adresse. Dermed kan vi fastslå om udbyderen kan tilbyde denne løsning på din adresse.
Når du indtaster din adresse, hjælper du os med kun at vise de kampagner og priser, der rent faktisk gælder for din bopæl. Læs mere i vores privatlivspolitik.