Hvad er fiberbredbånd?

Fiberbredbånd er den hurtigste type bredbånd på markedet. Den er super stabil, sender data med lysets hastighed, og sikrer, at du kan streame i 4K uden afbrydelser. Men hvad er fiberbredbånd egentlig, og hvorfor er det ikke alle, der kan få det? Det vil vi fortælle om her.   Hvad er fiberbredbånd og hvorfor er det […]

  • Indhold:
Vis mere

Fiberbredbånd er den hurtigste type bredbånd på markedet. Den er super stabil, sender data med lysets hastighed, og sikrer, at du kan streame i 4K uden afbrydelser. Men hvad er fiberbredbånd egentlig, og hvorfor er det ikke alle, der kan få det? Det vil vi fortælle om her.  

Hvad er fiberbredbånd og hvorfor er det fremtidens internet?

Fibernet er fremtidens internetforbindelse. Årsagen skal findes i den bagvedliggende teknologi, der er så effektiv, at den kan håndtere vores stigende databehov i de næste mange årtier. 

Fiberbredbånd sender data mellem dig og din udbyder med lysets hastighed gennem fiberoptiske kabler, der kan håndtere næsten uendelig meget trafik. Fibernet er derfor sikret mod overbelastning – ligemeget hvor mange store filer, I uploader eller downloader på samme tid. 

Fiberbredbånd vs. almindeligt bredbånd – hvad er forskellen?

Der er flere forskelle på fiber og almindeligt bredbånd. Den vigtigste forskel er, at de er baseret på forskellige teknologier. 

Med almindeligt bredbånd sendes data gennem kobberkabler, mens det med fibernet sendes gennem fiberoptiske kabler af glas. Teknologien gør, at fiberbredbånd er hurtigere og mere stabilt end almindeligt bredbånd, og at der kan være flere koblet til uden udsving i signalstyrken. 

Hvad er fordelene og ulemperne ved fiberbredbånd?

Der er fordele og ulemper ved fiberbredbånd. Lad os starte med at kigge på fordelene:

Fordele ved fiberbredbånd

  1. Fiberbredbånd er lynhurtigt

Teknologien bag fiber gør bredbåndstypen til den hurtigste på markedet. Data sendes gennem fiberoptiske kabler med lysets hastighed, hvilket betyder, at du får lynhurtigt internet, der i princippet ikke har nogen øvre grænse for, hvor meget data, du kan downloade og uploade. 

  1. Fiberbredbånd er stabilt

Med fiberbredbånd leveres dit internet gennem fiberoptiske kabler, der er gravet ned under jorden og ført ind til dit hus. Det betyder både, at forbindelsen ikke påvirkes af udefrakommende faktorer, men også, at du har din egen forbindelse, som du ikke skal dele med andre brugere. 

  1. Fiberbredbånd er en langsigtet investering

Fordi teknologien bag fiberbredbånd sikrer dataudveksling med lysets hastighed, kan man være sikker på, at der ikke kommer ny teknologi, der kan sende data hurtigere. Kablerne kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør fiberbredbånd til en investering, der vil fungere i årtier.

Der er dog også ulemper ved fiberbredbånd. 

Ulemper ved fiberbredbånd

  1. Det kræver omfattende installation

Hvis du vælger en kablet bredbåndsløsning, skal du blot koble din router til, og så er du klar til at komme på internettet. Helt så let er det ikke med fiberbredbånd. Det kræver nemlig, at der graves kabler ned ved dit hus og installeres en fiberboks, hvilket er en del mere omfattende. 

  1. Fiberbredbånd er stationært

Modsat mobile bredbåndsforbindelser, som du kan have med på farten, er fiberbredbånd ikke mobilt bredbånd. Du kan altså kun bruge din fiberforbindelse, når du er i nærheden af din router. 

  1. Det er ikke sikkert, du kan få det (endnu)

Alle kan købe sig til en traditionel eller mobil bredbåndsforbindelse. Det gælder dog ikke fiberbredbånd. Fibernettet er nemlig udrullet i 85% af landet, så omkring 15% af danske husstande kan stadig ikke få fiber. 

Kan jeg få fiberbredbånd? 

Vil du vide, om du kan få fiberbredbånd? Så indtast din adresse på vores hjemmeside eller på tjekditnet.dk, så kan du se, om fiberbredbånd er tilgængeligt i dit område. Hvis du er en af de heldige, der kan få den lynhurtige forbindelse, så hop ind og se vores udbydere af fibernet her. 

Hvad koster fiberbredbånd?

Når du skal have fiberbredbånd, skal du ikke kun medregne den månedlige abonnementspris, der typisk ligger på 250-500 DKK. Du skal også huske at medregne prisen på fibertilslutning, der kan løbe op i flere tusinde kroner. 

Det mest afgørende for, hvor meget fiberbredbånd koster er, hvor du bor, om der er fiber i området, og udbyderen, du vælger. Udbydere som EWII tilbyder gratis fibertilslutning i visse områder, hvilket inkluderer installationen såvel som oprettelse af dit abonnement. Hvis du vil have et overblik over markedet, så klik ind og se vores oversigt over udbydere af fibernet

Find den bedste udbyder af bredbånd hos os

Bredbånd.dk guider dig til den bedste internetløsning til dit behov. Vi har værktøjer som vores hastighedstest, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor godt dit internet er, og så kan vi let og hurtigt give dig et overblik over de udbydere, der har de bedste priser på internet til dig.