Opdateret:
Hvad er fibernet egentlig? Der er mange begreber inden for internetforbindelser, og det sidste nye på alle udbydernes læber er fibernet. Med hvad er fibernet, hvad er forskellen på fibernet og bredbånd, og hvilke fordele og ulemper kommer fibernet med? Det vil vi fortælle dig om her – vi håber, du vil læse med. Hvad […]
Hvad er fibernet egentlig? Der er mange begreber inden for internetforbindelser, og det sidste nye på alle udbydernes læber er fibernet. Med hvad er fibernet, hvad er forskellen på fibernet og bredbånd, og hvilke fordele og ulemper kommer fibernet med? Det vil vi fortælle dig om her – vi håber, du vil læse med.
Fibernet er den seneste teknologi inden for bredbåndsforbindelser. En fibernetforbindelse er lynhurtig og er kendetegnet ved at have langt færre udsving end almindelige bredbåndsforbindelser. Internet gennem fibernet, der også blot kaldes for fiber, leveres til husstande gennem fiberkabler, hvor data transporteres i.
Der er over en million husstande i Danmark, der er koblet på fibernettet, og hvert år får mere end 100.000 husstande fibernetforbindelser i deres hjem. Mens der er klare fordele ved fibernettet – især at det er en stabil og hurtig internetforbindelse – er der også ulemper: det kræver nemlig en større installationsproces.
Fibernet fungerer ved, at data sendes mellem dit fiberkabel og internetudbyderens netværk. Det gør det også med traditionelle bredbåndsforbindelser, men mens almindeligt bredbånd sender data gennem kobberkabler, er fibernet baseret på en anden teknologi.
Med en fibernetforbindelse sendes data nemlig i form af lys gennem kabler, der er lavet af glas. Det gør, at dataen bogstaveligt talt flyver af sted med lysets hastighed, og du derfor får en lynhurtig internetforbindelse.
Ordet bredbånd bruges generelt om alle slags internetforbindelser. Dog er de meget forskellige, når man kigger på forskellen mellem fibernet og bredbånd. Her skiller fibernettet sig ud fra traditionelle og mobile bredbåndsforbindelser og kommer med en række fordele:
Fibernet er mere stabilt end almindeligt og mobilt bredbånd. Med en mobil bredbåndsforbindelser er der ofte bygninger mellem dig og mobilmasten, hvilket kan betyde, at signalet svinger i stabilitet. Med almindeligt bredbånd kan der også være udsving, fordi internettet går igennem flere led, inden det når dig.
Med fibernet har du en dedikeret linje, som kun du bruger. Det leveres direkte fra udbyderen, og fordi fibernetkablerne er pakket godt ind og ligger under jorden, er de mere modstandsdygtige over for udefrakommende faktorer.
Fibernetforbindelser er også markant hurtigere end traditionelt og mobilt bredbånd. Det skyldes en række årsager, men blandt andet den teknologi, der bruges til hver type bredbånd. Med traditionelt bredbånd sendes data gennem kobberkabler, mens data med mobilt bredbånd sendes med radiobølger.
Fibernetforbindelser, derimod, sender data gennem fiberoptiske kabler, der kan håndtere langt mere data end eksempelvis mobile bredbåndsforbindelser, der har begrænset båndbredde, fordi du skal ‘dele’ masten med andre. Fibernet er altså hurtigere, fordi det leveres direkte til dig med bedre teknologi.
Fibernettet er fremtidens internetforbindelse. Det skyldes, at fiberoptiske kabler kan håndtere langt mere data end kobberkabler, der bruges til traditionelt bredbånd. Det betyder altså, at selvom du nok kommer til at bruge mere data i fremtiden, kan fiberkablerne sagtens håndtere det.
Fiberkabler har også en længere levetid end kobberkabler. Fibernet er altså en langsigtet investering, der ikke kræver vedligeholdelse og kan fungere i årtier uden at du skal bekymre dig om dem.
Læs også: De største fordele ved fibernet.
Der er dog også ulemper, når man sammenligner forskellen på fibernet og bredbånd
En mobil bredbåndsforbindelse kræver blot et SIM-kort, og så kan du hoppe på mobilmasten og få adgang til internettet. En fibernetforbindelse er mere omfattende at installere. Du skal nemlig have ført et fiberkabel fra vejen og ind til dit hus.
Installation af fibernet kræver, at kablet føres ind til dit hus, eksempelvis gennem din forhave eller indkørsel. Derfor skal der graves ud til kablet, bores et hul i huset, og derefter skal området reetableres.
Fibernettet er ved at blive udrullet i Danmark, men det er endnu ikke i hele landet. Netop fordi det kræver omfattende installation at etablere et fibernetværk – både for udbyderne og for dig – er det endnu ikke alle, der kan få det. Pt. er det omkring 86% af danske husstande, der har adgang til fibernettet.
Modsat en mobil bredbåndsforbindelse kan du ikke have fibernettet med på farten. Din fibernetforbindelse kan du kun tilgå fra dit hjem, og du har derfor stadig brug for mobilt bredbånd, hvis du vil være på nettet, når du ikke er hjemme.
Som nævnt er det endnu ikke alle, som kan få fibernet. Der er dog tæt på 90% chance for, at du kan. Hvis du vil vide, om du kan få fibernet, kan du nemt tjekke det her, ved blot at indtaste din adresse i søgefeltet.
Hvis du er en af de mange heldige, der har adgang til fibernettet, så hop ind på Bredbånd.dk og indtast din adresse. Så viser vi dig en oversigt over udbydere, hvor du kan vælge mellem mange gode tilbud og sikre, at du får en hurtig internetforbindelse til en fair pris. Er du i tvivl om du bør opgradere din nuværende internetfobindelse, kan du altid benytte vores hastighedstest, og se hvor hurtig (eller langsom) din nuværende forbindelse er.
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.