Alt du skal vide om Fibia

Author Thumb
fibia logo

Fibia har siden 2010 været en af drivkræfterne bag udbredelsen af fibernet i Danmark. De er ansvarlige for at nedgrave og anlægge fibernet til danske husstande på Sjælland, Østjylland og flere af de danske øer.

Du kan ikke købe fibernet af Fibia. Det står Waoo, deres datterselskab, for at levere. I en undersøgelse fra Loyalty Group International er Waoo i øvrigt også blevet kåret til den bedste fibernet-indholdsleverandør for ottende år i træk.

Fibernet er generelt ved at vinde indpas i Danmark, fordi vores internetforbrug er blevet mere og mere krævende over de seneste år. Med fiber kan man få hastigheder på op til hele 1.000 Mbit/s.

Men hvem står bag Fibia, og hvilke fordele kan du forvente, hvis du vælger Waoo, når du skal have fibernet?

Hvad er Fibia?

Fibia er et fibernetselskab ejet af SEAS-NVE og NRGi, to af Danmarks største energiselskaber. Det vil sige, at de er en af de private virksomheder, der er ansvarlig for at anlægge fibernet i Danmark.

Selvom fibernet i manges øjne er fremtiden for bredbånd og internetforbindelse helt generelt, er det hovedsagelig en privat opgave at etablere bredbåndsforbindelser i Danmark. Det har også betydet, at der ikke er garanti for, at du kan få fibernet i dit område.

Staten har en vis indflydelse på, hvorvidt der skal anlægges fibernet i dit område. Der er blandt andet en national målsætning for, at alle i Danmark, som minimum, skal have adgang til 100/30 Mbit/s i 2020.

Det sagt, så er det mest private udbydere og elselskaber såsom Fibia, Bredbånd Nord og Energi Fyn, der bestemmer om, du kan få fibernet eller ej. Ofte bliver den beslutning taget på baggrund af en afvejning af udgifterne, potentielle indtægter og de praktiske hensyn, der skal tages, når man skal grave fiberkablerne ned.

Hvem ejer Fibia?

Fibia er et fibernetudbyder, der er ejet i fællesskab af energiselskaberne, SEAS-NVE og NRGi.

SEAS-NVE er Danmarks største energikoncern, der står for meget af elproduktionen og -distribution i hele Sjælland og mange af øerne. I september 2019 købte de også Ørsted og Radius for at cementere deres rolle som Sjællands energiselskab.

NRGi er også et større energiselskab, der står for elnetværket i Østjylland, heriblandt Århus, Horsens, Djursland m.m. De er et af de fem jyske energiselskaber, der tilsammen danner Energi Danmark.

En af de første udbydere af fibernet i Danmark

Fibia er en af de første udbydere, der kunne tilbyde private husstande fibernet-bredbånd. De har siden 2010 udbredt den hurtige internetforbindelse til over 300.000 husstande og erhvervsvirksomheder.

Waoo er (for ottende gang) bedst i test

I undersøgelse fra Loyalty Group International er Waoo den leverandør af fibernet, der scorer højest i værdi for pengene, netværks stabilitet og dets generelle hastighed. En af de store fordele ved Waoo er også deres tilknytning til Fibia. Det betyder nemlig, at de ikke køber sig ind på et andet selskabs fibernet, men kan anlægge sit eget.

Overordnet set er det med til, at de selv bestemmer betingelserne for fibernet – og selv kan stå for at lægge fiberen og stå for det tekniske arbejde, der er påkrævet, når du bestiller fibernet-bredbånd. Det betyder blandt andet, at du kan få en ikke betydelig rabat, når du bestiller fibernet igennem dem. Det skal dog også nævnes, at du binder dig i seks måneder.

Waoo tilbyder desuden et væld af indholdspakker, du kan tilvælge, når du skifter fra det gamle kobbernet til fiber.

Author Thumb
Oversigt