Tjek om du kan få denne pris
For at tjekke, om du kan få denne pris, skal vi bruge din adresse. Dermed kan vi fastslå om udbyderen kan tilbyde denne løsning på din adresse.
Opdateret:
Internet of Things dækker over alle devices og enheder, der kan styres trådløst – men som ikke typisk er associeret med computere eller internettet.
IoT kan eksempelvis være dit Smart TV, din trådløse termostat, din tyverialarm, dit Smart Watch mv. Disse enheder kan oftest styres gennem din telefon, tablet eller computer.
Det betyder, at du trådløst kan styre en række ting i dit hjem, heriblandt:
IoT består af tre centrale elementer:
De fleste IoT-enheder kan enten styres via en skærm på enheden eller via din smartphone eller tablet.
Målet med IoT og Smart Homes er at gøre din hverdag lettere. Det gør de ved at automatisere en række opgaver i dit hjem. Med smarte termostater kan du f.eks. skrue ned for temperaturen automatisk, når du sover (og derfor ikke skal bruge lige så meget varme); sætter din kaffemaskine til at brygge en kop et par minutter, før du vågner eller fortæller dig, hvis nogen ringer på din dørklokke, når du ikke er hjemme.
Et Smart Home kan derfor fungere lidt ligesom en butler, der tager sig af småopgaver, som du så ikke skal bekymre dig om. Det kan også være med til at sænke dine månedlige udgifter, fordi du bruger mindre el, varme og vand.
Den klareste fordele ved IoT og Smart Homes er, at du får større kontrol over dit hjem – uden at bruge mere tid eller arbejde på husholdningen.
Er der gæster, der ringer på døren, når du er ude? Tjek din smart dørklokke og luk dem ind, selvom du stadig er i gang med at købe ind til aftensmaden. Er du i tvivl om, du er løbet tør for mælk? Tjek din app og se udløbsdatoen via dit Smart køleskab.
Et smart home hjælper dig også sænke dit forbrug. Selvom smarte enheder ofte bruger mere strøm, kan de stadig skabe besparelser, fordi de tilpasser sig dine behov og dagsrytme. Det betyder at du f.eks. kan slukke for dine radiatorer, mens du er på arbejde og tænde for dem igen en halv time inden du kommer hjem.
De gør det også muligt at danne et bedre overblik over dit forbrug og adfærd. Et klassisk eksempel på dette er, hvis du bruger dit smart watch, mens du træner. Her kan du blandt andet måle din puls, antal skridt og en række andre forhold, som kan hjælpe dig med at træne eller arbejde mere effektivt.
IoT og Smart Homes har dog også nogle begrænsninger eller reelle ulemper. For det første, kan de være en større belastning på dit WiFi. Dit WiFi kan kun understøtte et vist antal af enheder samtidig. Da mange Smart Homes indeholder en række forskellige IoT-enheder – ofte flere, der taler sammen, såsom en termostat på hver radiator – betyder det også, at dit WiFi bliver sat under pres. Det problem kan ofte løses ved at skifte til en ny WiFi løsning såsom WiFi 6.
Du kan også opleve, at dit internet bliver langsommere af at tilføje flere smart enheder til dit hjem. Det er derfor ofte en god idé at test din internethastighed før og efter du har installeret nye enheder i dit hjem. På Bredbånd.dk kan du tjekke hastigheden på dit internet med vores hastighedstest.
Hvis du ser et markant fald kan det være tid til at se på dit internet. Du kan eventuelt overveje at skifte til fibernet, da det er mere pålideligt end andre typer af bredbånd som f.eks. mobilt bredbånd.
Sikkerhed og privatlivsfred har også været en længerevarende diskussion, når det kommer til IoT og Smart Homes. Så snart dine enheder er tilgængelige online kan de nemlig også udsættes for hacking eller bruges uhensigtsmæssigt af brugerne selv.
I en kampagne fra 2019 foretaget af Forbrugerrådet Tænk og Dansk IT var 66% af de adspurgte bekymret for om, produkterne kunne hackes. 56% var bekymret for om enheder delte informationer om brugerne med andre virksomheder.
Disse bekymringer har ført til, at standardiseringsorganet ETSI er ved at sætte nye standarder for sikkerheden i IoT. Det betyder at der vil føres øget opsyn med, at IoT-enheder i fremtid vil kunne certificeres, så du ved at de lever op til en række retningslinjer for sikkerhed.
Også i forhold til big data spiller IoT en central rolle. Med big data mener vi det område, hvor vi mennesker gør alt i verden til data. På den måde kan vi identificere mønstre i verden, som vi så kan bruge til at få viden om områder, processer og sammenhænge på en måde, som vi aldrig har kunnet før.
Tænk fx på cookies, når du bevæger dig rundt på internettet. Hvert et klik og scroll på musen, hver en indtastning på tastaturet, og alt herimellem bliver tracket og gemt som data. Herefter kan der findes mønstre og tendenser i dataen, som webmasters kan bruge til at forstå deres målgrupper og kunder bedre.
Men tænk så hvis hele verden kunne blive lavet om til data. Det er lidt det, vi er i gang med at få gjort med IoT. Ved at sætte data-sensorer på fx lastbiler, kan vi følge med i alt fra bilens hastighed, temperatur, acceleration, antal stop, osv osv.
På den måde kan IoT og big data arbejde tæt sammen for at skabe værdi gennem dataindsamling og analyse.
I fremtiden vil IoT tage afsæt i både big data, som nævnt tidligere, men også forbedrede mobile internetløsninger – vi har fx allerede 5G på markedet. I takt med at mobile internetløsninger gøres bedre og billigere, vil det kun gøre markedet for IoT-løsninger endnu mere interessant.
Det vil nemlig betyde lavere latenstid, større netværk at tilsluttede enheder, og forbedret cybersikkerhed – bare for at nævne et par ting.
Udbredelsen af smart homes – og ikke mindst smart cities – vil med al sandsynlighed opleve en stor stigning de kommende år i takt med at det mobile netværk forbedres og bliver mere tilgængeligt for offentligheden. Både hvad angår pris men også dækning.
Langt ude i fremtiden vil vi måske se en større udbredelse af selvkørende biler, robotter på arbejdspladserne og et mere automatiseret sundhedsvæsen, for at nævne et par eksempler. Og det er ikke kun internettet, der løbende forbedres til gavn for IoT. Det er også mange andre teknologier, der spiller ind med IoT, som udvikles disse år.
Her kan vi blandt andet nævne ChatGPT og andre AI-værktøjer, som har taget verden med storm de seneste par år. Disse teknologier kan integreres med IoT-løsninger til at skabe hidtil usete løsninger, der kan forbedre livet for den enkelte såvel som samfundet som helhed.
Uanset hvad bliver det spændende at følge med i, hvordan udviklingen tager sig ud inden for IoT.
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.
For at tjekke, om du kan få denne pris, skal vi bruge din adresse. Dermed kan vi fastslå om udbyderen kan tilbyde denne løsning på din adresse.
Når du indtaster din adresse, hjælper du os med kun at vise de kampagner og priser, der rent faktisk gælder for din bopæl. Læs mere i vores privatlivspolitik.