Sådan måler, vurderer og sorterer vi
Alle tal på Bredbånd.dk kan føres tilbage til denne side. Her er hele metoden: hvor data kommer fra, hvordan karakterer beregnes, og præcis hvordan resultaterne sorteres – inklusive det kommercielle.
Datagrundlaget
De to tal – og hvorfor de er forskellige
Du møder to tal på sitet, og de svarer på hver sit spørgsmål. 5 mio.+ hastighedstests er, hvor mange målinger danskerne har kørt hos os siden 2017. de seneste 129.597 verificerede målinger er det datasæt, alle gennemsnit, toplister og bykort er regnet på.
En måling tæller kun med i statistikken, hvis vi har det fulde rådata for den, og hvis vi ud fra det med sikkerhed kan fastslå udbyder, by, teknologi og enhed. Det sorterer blandt andet målinger fra, der er kørt gennem VPN, Apples Private Relay eller et firmanetværk – dér er den udbyder, testen ser, ikke husstandens egen linje – og målinger fra udlandet eller uden brugbar by. Vi kunne godt regne gennemsnit på det hele, men tallene ville blive mindre præcise. Vi går hellere med et mindre tal, vi kan stå inde for.
Sådan måler vi hastighed
Hver test i vores hastighedstest gemmer download, upload og ping sammen med tidspunkt og udbyder (bestemt ud fra IP-adressen). Når vi opgør en udbyders hastighed, bruger vi gennemsnittet af alle tests på tværs af landet – og viser kun udbydere og byer med nok målinger til, at tallet er retvisende.
Hastighederne stiger år for år, så et gennemsnit på tværs af flere år ville undervurdere, hvad du får i dag. Derfor dækker alle hastighedstal det seneste hele år i datasættet, mens tal for omfang – antal målinger og byer – dækker hele perioden. Vi blander aldrig de to i samme sætning.
En by får sin egen side, når tre ting holder. Vi skal have mindst 100 målinger derfra – i de seneste 12 måneder eller, hvis de er for få, i det seneste kalenderår, der når 100, og siden skriver selv, hvilken periode dens tal dækker; navnet skal være et rigtigt postnummer-bynavn; og antallet af målinger skal give mening op mod byens folketal fra Danmarks Statistik. Det sidste er ikke pynt: en del målinger geolokaliserer til midtpunktet af et postnummer, og uden den spærre ville en landsby på 490 indbyggere stå med 368 målinger, som om det var byens eget internet. Byen på en måling er dit eget svar i bedømmelsen efter testen, når det navngiver en kendt by – ellers ip-adressens placering, og kun når den kan stedfæstes inden for 20 km. Lige nu står 181 byer igennem. Byens gennemsnit deler vi op på det net, målingen kom fra, og siger det, når ét net dominerer – så du kan se, hvad tallet faktisk dækker over.
Vi frasorterer tests med tydelige lokale flaskehalse – fx målinger, der rammer et velkendt WiFi-loft, eller hvor mønstret tyder på lokalt udstyr frem for forbindelsen – og åbenlyse fejlmålinger. Vi opgør bevidst ikke "procent af lovet hastighed": Vi kender ikke kundens abonnement, og et dårligt WiFi-signal ville uretmæssigt trække udbyderen ned. Testdata anonymiseres senest efter 24 måneder.
Sådan beregner vi karakterer
Efter en hastighedstest kan brugeren vurdere sin egen udbyder på tre delkarakterer fra 1 til 10: hastighed, pris og kundeservice. Den samlede karakter (1–5 stjerner) er gennemsnittet af alle vurderinger fra de seneste 24 måneder.
Vi viser først en karakter, når en udbyder har et robust antal vurderinger, og vi fjerner kun vurderinger ved mistanke om misbrug – fx anmeldelser afgivet af udbydere. Udbyderne kan hverken se, redigere eller købe karakterer, og de ser dem samtidig med dig.
Sådan sorterer vi resultater
Når du søger på en adresse, viser vi syv grupper i fast rækkefølge:
Partnere – udbydere, vi har en kommerciel aftale med. Sorteret efter samlet pris det første år (eller den sortering, du vælger). Fordi vi tjener penge her, er sektionen markeret "Annonce". Badges som "Bedste pris" uddeles kun i denne gruppe.
Udbydere, vi ikke samarbejder med – vist med tydelig markering, så du har det fulde overblik. Deres priser henter vi dagligt fra deres offentlige sider, men uden direkte systemadgang kan enkelte detaljer være forsinkede.
Bekræftet dækning uden pris – udbydere, der har bekræftet, at de kan levere på adressen, men ikke oplyser en pris til os. Så viser vi bekræftelsen og ingen pris – aldrig et andet produkts pris.
Lokale foreningsnet – medlemsejede antenne- og boligforeningsnet i dit postnummer. Vi har ingen aftale med dem og tjener ingenting på dem. De står her, fordi et medlemsejet net ofte er områdets billigste forbindelse, og fordi ingen kommerciel prisliste viser dem. De har ingen dækningsdatabase, så det er foreningen selv, der kan bekræfte din adresse.
Fast trådløst – udbydere, der sender fra egne master til en fast modtager på huset. De findes hverken i prisfeeds eller i nogen dækningsdatabase, så et adresseopslag kunne slet ikke få øje på dem – og de er tit den eneste mulighed, hvor der hverken er fiber eller brugbart kobber. Området er udbyderens eget: enten udledt af deres offentliggjorte dækningskort eller læst af deres egen beskrivelse. At de dækker området, betyder ikke, at de kan nå din adresse – det kræver fri sigtelinje til masten, og kun udbyderen kan svare på det.
Flere udbydere ifølge offentlige data – navne fra Energistyrelsens bredbåndskortlægning, som vi hverken har en pris eller en aftale på. Udbyderne indberetter selv, og data kan være bagud – tjek altid adressen hos udbyderen.
Kan ikke leveres – udbydere, hvor vi har bekræftet i dækningskortet, at nettet ikke er ført frem til adressen.
Mobilt bredbånd står som sin egen sektion, markeret "Annonce", fordi det kan leveres på stort set alle adresser og derfor ikke siger noget om netop din.
En kommerciel aftale afgør kun rækkefølgen mellem gruppe 1 og 2, og den forskel er markeret "Annonce". Resten er sorteret efter, hvor meget vi kan bekræfte om rækken – ikke efter hvad vi tjener på den. Derfor står de medlemsejede net over navne fra kortlægningen: vi tjener nul på begge, men foreningen er et net, nogen faktisk sælger på, og halvdelen af dem har en pris, vi har verificeret.
Redaktionelle placeringer – karakterer, anmeldelser og toplister baseret på målinger – kan ikke købes og påvirkes ikke af kommercielle aftaler.
Sådan indhenter vi priser
Vi indhenter priser, kampagner og gebyrer fra alle udbydere hver dag – uanset om vi samarbejder med dem eller ej. Forskellen ligger i adgangen: Hos partnere har vi ofte direkte systemadgang og viser livepriser, i det øjeblik du slår din adresse op. Øvrige udbyderes priser henter vi automatisk fra deres offentlige prissider – de opdateres dagligt, men enkelte kampagner og detaljer kan være forsinkede, og det fremgår, hvor det gælder.
Vi viser altid den samlede pris det første år – intropris, normalpris og oprettelse lagt sammen – så kampagnepriser ikke skjuler den reelle udgift. Tidsstemplet for seneste prisopdatering ses i bunden af siden.
Den kommercielle model
Vi tjener penge på kommercielle aftaler med udbyderne – primært provision ved bestilling. Alt kommercielt indhold er markeret som annonce, og prisen er den samme for dig som direkte hos udbyderen. Detaljerne står i vores vilkår og på Om os.
Rettelser
Finder du en fejl i en pris, en måling eller en artikel, retter vi den hurtigst muligt og noterer rettelsen synligt i indholdet. Skriv til info@compriso.com.
Vil du selv efterprøve os – eller enhver anden sammenligningsside? Vi har samlet de syv tjek i én guide: Kan du stole på en bredbånds-sammenligning?
Se vores data i praksis
Danmarks internet i tal samler alle målingerne – alle tal, alle udbydere.