Dit internet skal gerne være hurtigt. Det vil de fleste være enige om.
Men hvilken hastighed, du reelt set har brug for, kommer an på to ting:
- Antallet af brugere
- Tjenester og brugsmønster
For det første er der forskel på, om internettet skal fungere til en familie eller bare til en enkelt person. Jo flere der deles om en forbindelse, desto hurtigere skal nettet også gerne være for at kompensere for den ekstra belastning. Hvis én person sidder og spiller online multiplayerspil i stuen, mens en anden streamer film i 4K i soveværelset, kan I hurtigt få brug for mere trækkraft end, hvis du bor alene og mest bruger dit internet til at læse nyhedsartikler.
Man plejer at sige, at en forbindelse på mellem 10-20 Mbit/s i det gennemsnitlige hjem er det absolutte minimum. I nyere tid tilbyder størstedelen af udbyderne hastigheder på mellem 50 til 1.000+ Mbit/s.
50 Mbit forbindelse
Bor du alene og bruger du mest dit internet på mobilen, eller til at hente filer i mindre format eller streame YouTube-videoer på nettet, er 50 Mbit helt fint. Man kan til nød være to på den forbindelse, men det kan dog være svært at streame til to computere på én gang.
100 Mbit forbindelse
Denne forbindelse er den som fungerer bedst til familier, hvor man er flere på internettet ad gangen. Det er også typisk med 100 Mbit, at de forskellige selskaber kommer med besparelser og tilbud i familiepakker. Man kan ca. være 4-5 på internettet på samme tid.
Hvis alle bruger nettet samtidig, kan det dog godt halte lidt. Især hvis man har brug for en lav ping (forsinkelse) som ved online multiplayerspil eller hvis alle sidder og streamer samtidig.
500+ Mbit forbindelse
Medmindre man er en stor hustand (6+ personer) eller bruger internettet meget til sit arbejde eller fornøjelse, er det sjældent nødvendigt med en 500+ forbindelse. Denne type af forbindelse er tilgængelig via COAX eller fibernet. Derfor er det ikke alle, som kan få forbindelsen.
Med 500 Mbit/s kan du hente en to timers film i fuld HD på lidt under to minutter. Det er altså en meget hurtig forbindelse, der fungerer rigtig godt i selv meget store grupper.
Gør det trådløst med en router – WiFi
I Danmark er det trådløse internet ved at være en selvfølge.
Det er det internet, du kender som WiFi, og bliver udsendt af din router. Det betyder, at uanset typen af internet, vil du kunne få WiFi eller trådløst internet.
Din reelle hastighed vil dog ikke være ligeså via WiFi som via en kablet forbindelse. Jo længere væk du er fra routeren, jo svagere et signal, modtager din computer, tablet eller enhed nemlig også. Det kan du fikse ved enten at finde en bedre placering til dit WiFi – eller bare opholde dig i nærheden af routeren.
Når du køber en ny internetpakke, vil du ofte få en router med, som du så kan placere hvor du vil i hjemmet. Det kan være inde i stuen ved tv’et, i kælderen eller på den øverste etage. Det er også meget simpelt at installere den, men hvis du alligevel har brug for hjælp, kan du med betaling få din udbyder til at installere den for dig. Til tider vil den router dog ikke leve op til dine krav, hvorfor du må anmode om en fra din udbyder eller købe en bedre router et andet sted fra.