Opdateret:
For mange betyder en tur i sommerhus både afslapning, hyggelige aktiviteter og at efterlade hverdagen derhjemme. Derfor kan det være en stor frihed at sommerhus ikke behøver være ensbetydende med dårligt internet og begrænset adgang til sine sociale medier eller at se en god film eller serie. Læs med her, og lad os klæde dig […]
For mange betyder en tur i sommerhus både afslapning, hyggelige aktiviteter og at efterlade hverdagen derhjemme. Derfor kan det være en stor frihed at sommerhus ikke behøver være ensbetydende med dårligt internet og begrænset adgang til sine sociale medier eller at se en god film eller serie. Læs med her, og lad os klæde dig godt på til at vælge det bedste internet til dit sommerhus.
Når du skal vælge internet til dit sommerhus, så er det vigtigt at være oplyst om de forskellige bredbånd, så du kan vælge den type, der passer bedst til netop dine behov. Internet til sommerhus kan variere fra internet i hjemmet, fordi der hører forskellige behov til de forskellige steder.
Behovet for internet i sommerhus kan ofte være mere sporadisk, det skal somme tider kunne bruges af færre mennesker på én gang, og så topper behovet ofte i sommermånederne, da det er her sommerhusene bliver brugt.
I hjemmet er der ofte benyttet en traditionel bredbåndsløsning, hvor husstandens beboere har adgang til internettet samtidig, og hvor ydelserne betales månedligt til et fast abonnement. Når sommerhuset ikke bruges året rundt, kan denne type bredbånd ofte være spild af penge.
Det er en god ide at undersøge alternative løsninger, som passer bedre til dine sommerhusture, hvor behovene både kan svinge fra gang til gang, fra måned til måned og fra person til person. Her tager vi dig igennem nogle af mulighederne, så du kan finde det bredbånd, der passer bedst til dit forbrug.
Når du skal vælge internet til dit sommerhus, så er der gode muligheder for at sammensætte en løsning, som tager højde for både hastighed, mobilitet og økonomi. Når vi snakker bredbånd til sommerhus, er der både mulighed for at vælge mere stabile og traditionelle løsninger og for at vælge løsninger til mere enkeltstående behov for internetadgang.
For altid at have wifi i sit sommerhus er der flere sommerhusområder, der benytter sig af traditionelle bredbåndsløsninger, hvor internettet sendes gennem kobberkabler fra en telefoncentral og ud til sommerhusområdet.
Eftersom kablerne, der benyttes til at overføre data fra centralen og ud til brugerne, faktisk er eksisterende telefonlinjer, som nu udnyttes til at levere internet, bliver denne type bredbånd somme tider refereret til som bredbånd via telefonstik.
Herefter optager routeren i dit sommerhus internetsignalet, så du kan tilgå nettet fra dine devices. Denne internetteknologi kaldes også DSL (Digital Subscriber Line) og er en stabil internetteknologi, der ofte betales gennem abonnement.
Hvis du kun har behov for internet nogle gange og ønsker en mere bærbar løsning, som du kan vælge til eller fra, så er mobilt bredbånd måske den rigtige løsning for dig. Her får du adgang til internettet gennem et simkort, som enten indsættes i din tablet, computer eller router, og dermed giver dig adgang til at bruge 3G, 4G, eller 5G i dit sommerhus.
Mobilt bredbånd kan være en fordel til sommerhuset, fordi de betales gennem abonnement, som ofte kan skræddersyes efter dine behov. På den måde kan du slippe for at betale for internettet i de måneder, hvor du ikke er i sommerhus – eller sætte dit abonnement helt på pause.
En anden løsning er at trække internet gennem dit antennestik, også kaldet COAX, i dit sommerhus. COAX-bredbånd kan være en nem og overskuelig løsning til at få internet i sommerhuset, fordi man her kan få en pakkeløsning på fjernsyn og internet i én.
Ved denne teknologi sender koaksialkabler data videre til et kabelmodem, som kan sende både tv-signaler og internetdata videre til sommerhuset. Ofte kan en router tilkobles kabelmodemmet for at skabe et lokalnetværk i sommerhuset, men COAX-bredbånd kan dog ikke tilbyde lige så hurtigt internet som de øvrige muligheder.
Hvis du ønsker internet med høj hastighed, som ikke påvirkes af hverken andre brugere eller vind og vejr, så kan du investere i fibernet til dit sommerhus. Med fibernet i dit sommerhus får du internet med den højeste hastighed, fordi dataen sendes med lysets hastighed direkte til dit sommerhus.
Fibernet bliver kaldt fremtidens teknologi, fordi dataen transporteres lynhurtigt gennem tynde glasrør og gør det muligt både at streame, game og downloade uden besvær. Fibernet er dyrere end de øvrige internetteknologier men også den klart hurtigste.
Når du skal vælge den bedste type bredbånd til dit sommerhus, må du vurdere, om det er hastighed, økonomi eller fleksibilitet, der vægter højest.
Traditionelt bredbånd og mobilt bredbånd er at foretrække, hvis du ønsker abonnementsløsninger til et internet, der rækker til at dække de mere basale behov for at komme på nettet.
Fibernet er bedst, hvis du har brug for fuldt optimalt internet i dit sommerhus, som både kan uploade, downloade, streame og tolerere tunge programmer effektivt og uden udsving. Med fibernet har du nettet for dig selv, men du betaler også prisen for det.
Der findes forskellige udbydere af både bredbånd og fibernet, som du nemt kan få et overblik over på Bredbånd.dk. Her har vi lavet en komplet liste over både udbydere af fibernet og udbydere af bredbånd.
Det er værd at bemærke, at selvom fibernet er i gang med at blive implementeret i store dele af Danmark, så er det ikke alle steder, som tillader fibernets kabelløsninger endnu. Derfor er det ikke sikkert, at fibernet er en mulighed i dit sommerhusområde.
På Bredbånd.dk kan du indtaste postnummeret for dit sommerhus, og se hvilke udbydere af bredbånd, der er i netop dit sommerhusområde.
Lige meget om du skal bruge internettet i dit sommerhus til at streame serier fra Netflix, afslutte det sidste arbejde eller læse en e-bog, så fortjener du en problemfri løsning på internet til din sommerhustur. På Bredbånd.dk kan du få svar på dine spørgsmål om internet til sommerhus, og vi er altid klar til at guide dig til den bedste løsning.
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.