Hvad er bredbånd? Find ud af det her

Bredbånd er et ord, man ofte hører, hvis man ser TV-reklamer. Men hvad betyder ordet egentlig, hvad er bredbånd, og hvorfor er det relevant for, hvor hurtigt dit internet er? Læs med og lær det vigtigste om bredbåndsforbindelser – og få nogle tips og tricks med på vejen til at optimere dit internet! 

  • Indhold:
Vis mere

Bredbånd – hvad er det? 

Bredbånd er et bredt begreb. Det er en type teknologi, der gør det muligt at overføre store mængder data over lange afstande på kort tid. Det er bredbåndsteknologi, der gør det muligt for dig at lytte til radio, sende SMS’er, se TV eller surfe på internettet. 

Bredbånd har en lang historie, men kort fortalt kommer navnet af, at bredbåndsforbindelser har en bred datakapacitet og kan overføre data på flere frekvenser på samme tid. I dag bruges udtrykket dog ofte til at beskrive stabile internetforbindelser – det gør vi også her.

Hvilke typer bredbånd findes der?

Ordet bredbånd har altså oprindeligt en anden betydning, men bruges om alt, der kan få dig online. I moderne tider findes tre typer internetforbindelser, som vi kalder bredbånd: kablet bredbåndsforbindelser, trådløse bredbåndsforbindelser og fibernet. 

Lad os kigge lidt nærmere på de tre typer, samt hvilke fordele og ulemper de kommer med:  

Kablet bredbånd

Kablede bredbåndsforbindelser er det, du kender som en router i hjemmet. Din udbyder leverer internetforbindelse til din router, og din router ‘leverer’ internetadgangen videre til dig, enten trådløst gennem Wi-Fi eller gennem et Ethernet-kabel. 

  • Fordele: Det er stabilt og kan både tilgås trådløst gennem Wi-Fi eller kablet med Ethernet-kabler
  • Ulemper: Det er ikke mobilt og kræver installation af en router

Mobilt bredbånd

Mobile bredbåndsforbindelser kender du fra din telefon. Gennem SIM-kortet har du adgang til data, der leveres gennem mobilmaster hvilket betyder, at du kan få internetforbindelse alle steder, hvor du er inden for rækkevidde af en mobilmast. Ofte bruger man mobilt bredbånd gennem en trådløs router, hvor du blot indsætter SIM kortet – så har du internet med overalt. 

  • Fordele: Du kan tage det med på farten, modsat en kablet bredbåndsforbindelse
  • Ulemper: Det er mindre stabilt, da tusindvis af enheder kan være koblet på samme mast, hvilket kan overbelaste nettet

Fibernet

Fibernet er ikke bredbånd i traditionel forstand, men som nævnt bruges betegnelsen også om fibernet, fordi begge teknologier har samme formål: at overføre data hurtigt og stabilt. Fibernet er den hurtigste internetforbindelse, der findes. Det skyldes, at der modsat de andre typer ikke er nogen mellem dig og din udbyder – dataen sendes direkte mellem dig og datacenteret. 

Fibernet opnår langt højere hastigheder og er meget mere stabilt end traditionelle bredbåndsforbindelser, hvor data sendes gennem kobberkabler. Det skyldes, at data med fibernet sendes i form af lys gennem tynde fibre af glas, hvilket betyder, at dit internet bogstaveligt talt bevæger sig med lysets hastighed. 

  • Fordele: Det er den suverænt hurtigste type, der kan håndtere tung datatrafik
  • Ulemper: Det er dyrere end andre slags bredbåndsforbindelser, det er ikke mobilt, og så er det endnu ikke alle i Danmark, der kan få det.

Hvor hurtigt er mit bredbånd?

Om du spiller store onlinespil, streamer 4K-serier eller blot surfer lidt rundt på nettet, er det bedst at have en hurtig internetforbindelse. Så slipper du nemlig for, at du lagger, når du gamer, serierne buffer og stopper, eller hjemmesider loader langsomt. 

Du kan nemt finde ud af, hvor hurtigt din internetforbindelse er. Bare klik ind og tag vores hastighedstest

Hvilket bredbånd skal jeg vælge?

Der er mange valgmuligheder, når det kommer til bredbånd. Den bedste løsning for dig kommer an på dit behov; hvor mange enheder er koblet på nettet på samme tid, hvor krævende programmer kører du, og hvor bor du? Det er nogle af de faktorer, der afgør, hvilken type, du du bør – og kan – vælge.

Har du et lille behov i hjemmet, kan du vælge en lille pakke med kablet bredbånd. Vil du gerne kunne bruge bredbåndet på farten, bør du vælge det mobile. Ønsker du lynhurtigt internet, og er du heldig nok at bo i et område, hvor det er udrullet, kan du vælge fibernet. 

Fire gode råd: Sådan får du det hurtigste bredbånd billigst

  1. Vælg den løsning, der giver nok båndbredde til at håndtere data nok til dit forbrug
  1. Få fibernet, hvis det er ledigt i dit område.
  1. Ryk så tæt på routeren som muligt, brug en Wi-Fi-extender, eller tilgå nettet direkte med et Ethernet-kabel
  1. Find et kampagnetilbud, hvor du kan få en bredbåndsløsning til en god pris – indtast din adresse her og se vores liste over udbydere. Så kan du få et overblik over, hvilke tilbud, der er netop nu. 

Find din udbyder af bredbånd

Hos Bredbånd.dk hjælper vi dig godt på vej til at finde den rette bredbåndsløsning til dig. Vi har gjort det simpelt – du indtaster blot din adresse i vores søgemaskine på forsiden, og så sørger vi for at finde de bedste og billigste løsninger.