Opdateret:
Hvilket internet skal jeg vælge? Det er et afgørende spørgsmål ligemeget om du bruger dit internet til at arbejde, streame film, eller til gaming. I det her blogindlæg vil vi hjælpe dig med at finde frem til den bedste internetløsning til dit behov. Lad os kigge på det!
Der er mange årsager til, at det er vigtigt at finde ud af, hvilket internet du skal vælge.
Arbejder du hjemmefra, gamer online, eller streamer serier i høj opløsning, er det vigtigt med en god, stabil internetforbindelse. Vælger du forkert, kan det resultere i en ustabil forbindelse, der medfører, at du ryger ud af Zoom-kaldet, lagger når du spiller FIFA, eller at det sidste afsnit Bachelorette konstant buffer.
Det er dog også vigtigt, at du ikke betaler for en internetforbindelse, du ikke har brug for. Bor du alene og ikke laver data-intensive ting på nettet, kan det være, at du betaler for meget i forhold til dit behov. Det er derfor afgørende at være sikker, inden du vælger internet for at sikre en god forbindelse til den rette pris.
Der findes tre typer internetforbindelse – internet (almindeligt bredbånd), mobilt bredbånd, og fibernet.
Bredbånd og mobilt bredbånd kan du bestille fra en række udbydere, som du kan finde her. Fibernet kan du dog ikke altid købe dig til. Det skyldes, at fibernettet endnu ikke er udrullet i hele Danmark – det er cirka tre ud af fire personer i landet, der har adgang til den lynhurtige forbindelse.
På vores forside kan du nemt indtaste din adresse og se, hvilke internetløsninger der er tilgængelige i dit område – og herunder om fibernet er en mulighed for dig.
Når du skal finde ud af, hvilket internet, du skal vælge, bør du først identificere dit behov. Det kan du gøre ved at følge trinnene herunder – så får du en god idé om, hvad du kan få af internet, der passer til dig.
Hvis du bruger internettet til at spille online spil, være på videokald, eller andre ting, der kræver en hurtig internetforbindelse til at sende data frem og tilbage, bør du vælge en internetpakke med høj båndbredde.
Hvis du derimod blot sender et par mails, streamer lidt serier og bruger nettet til noget, der ikke kræver hurtigt net, kan du nøjes med en standardpakke. Hvis du er i tvivl om, hvor hurtigt internet, du har brug for, kan du blive klogere på det i vores blogindlæg hvor hurtigt internet har jeg brug for?
Bor du alene eller sammen med andre? Det har en stor indflydelse på, hvilket internet, du bør vælge. Hvis du bor alene kan en lille pakke være nok, mens store familier med mange enheder har brug for en større pakke til at sørge for, at alle kan være online samtidig.
De fleste, der er i tvivl om, hvilket internet, de skal vælge, leder efter en løsning til hjemmet. I så fald kan du vælge en bredbåndsforbindelse, der opsættes med en router. Skal du derimod bruge en internetforbindelse på farten, kan du vælge en mobil bredbåndsløsning.
Modsat almindeligt bredbånd, som bliver hjemme, når du er på farten, kan du med mobilt bredbånd få adgang til internettet gennem et SIM-kort i hele Danmark. SIM-kortet indsættes i en router, telefon, tablet eller computer, og så kan du tage dit internet med dig overalt i landet.
Som du kan læse, er der en række muligheder for bredbånd. Det er dog meget individuelt, hvad man bruger internettet til, så for at finde det helt rette internet til dig, skal du vælge ud fra dit behov. Vi har gjort det let ved at lave en oversigt, hvor du kan få et overblik over, hvilket internet du kan få.
Herunder kan du se tre eksempler på, hvor meget internet, du kan have brug for:
Hvis du bor alene og bruger internettet til at streame serier, surfe på nettet og se videoer på sociale medier, bør 50 Mbit/s internet være rigeligt.
Hvis du derimod bor med andre, der også har flere end én enhed, og der bliver streamet, scrollet, og surfet på computere, tablets og smartphones, har I sandsynligvis brug for minimum 100 Mbit/s for at sikre, at der er plads til alle på det internet, I vælger.
Er du hardcore gamer, der skal downloade store opdaternger og spille spil i høj opløsning kan det være nødvendigt med helt op til 500 Mbit/s. Du kan læse mere om det i vores indlæg om internet til gaming.
Tjek hos de forskellige internetudbydere, hvor mange Mbit/s, de tilbyder, og vælg den, der passer til dit behov. Hvis du er nysgerrig på, hvilken download/upload-hastighed, du har nu, kan du måle det med vores hastighedstest.
På bredbånd.dk kan du nemt få et overblik over de forskellige udbydere og se, hvilken internetløsning, der passer bedst til dig. Du indtaster blot din adresse og så får du en oversigt over, hvilke udbydere der kan levere internet til dig, samt hvilket og hvor meget internet, du kan få for pengene!
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.