Opdateret:
Når man skal have adgang til internettet i sin husstand, kan det både ske gennem hurtige lysimpulser, usynlige radiobølger og elektriske signaler gennem kobberkabler. Den sidstnævnte kaldes også for internet via telefonstik og er en klassisk metode til at skabe en stabil internetforbindelse i en husstand. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på det traditionelle bredbånd, hvordan det fungerer, og hvilke mulige alternativer der er. Her bliver du guidet til at vælge det helt rigtige bredbånd for dig, så du kan nyde godt af et optimalt netværk, der opfylder alle dine behov.
En klassisk type bredbånd er det såkaldte DSL-netværk, som ofte refereres til som bredbånd via telefonstik. Det særlige ved DSL er, at teknologien bruger eksisterende telefonlinjer til at distribuere internet ud til husstande og virksomheder.
Ved DSL-netværk sendes dataen i form af elektriske signaler gennem telefonlinjer, som består af kobberkabler. Kobberkablerne løber fra en telefoncentral, videre til et fordelingspunkt i ens nabolag.
Her distribueres signalerne videre ud til de enkelte husstande, hvor de modtages gennem et telefonstik i huset. Dette er årsagen til, at teknologien somme tider er refereret til som internet via telefonstik.
Når internettet er nået til huset gennem telefonstikket, kan en router tilknyttes, hvorefter internet vil være til rådighed i husstanden. Det smarte ved denne teknologi er, at de samme kobberkabler benyttes til både at levere internet og adgang til telefoni.
Sommetider kaldes traditionelt bredbånd for DSL, hvilket er en forkortelse for Digital Subscriber Line. Der findes forskellige typer DSL, som fx ADSL (Asymmetric DSL) og VDSL (Very-high-bit-rate DSL). Her ligger forskellen på de forskellige typer DSL i både hastigheden og rækkevidden.
Asymmetric DSL (ADSL) refererer til, at der er en asymmetri mellem hvor hurtigt bredbåndet er til dels at downloade og uploade data. Typisk kan bredbåndet tilbyde højere hastigheder på at downloade end på at uploade data. Hvis du er nysgerrig på din nuværende download og upload-hastigheder, kan du bruge vores hastighedstest til at tjekke dette.
VDSL refererer til traditionelt bredbånd, der kan tilbyde højere hastigheder over kortere afstande. Hastigheden på DSL-bredbånd kan variere efter alt fra, hvor slidte kablerne er, til hvor mange der benytter sig af internettet samtidig.
Bredbånd via telefonstik kaldes ofte for det traditionelle bredbånd, fordi det er en af de tidlige internetteknologier, der var med til at forbedre hastigheden og stabiliteten på bredbånd.
I dag er der kommet flere nyere bredbåndsteknologier på banen, og derfor er der nu både fordele og ulemper ved DSL sammenlignet med andre teknologier. Her har vi samlet et par fordele og ulemper ved teknologien, så du bedre kan beslutte dig for dit bredbånd.
For at finde det helt rigtige bredbånd, der opfylder alle dine behov for en optimal internetadgang, så er det en god ide at kigge nærmere på de forskellige typer bredbånds styrker og svagheder.
De forskellige typer bredbånd varierer både i hastighed, pris og tilgængelighed. Ofte er bredbåndet dyrere, jo større hastighed og stabilitet det har, og på samme måde kan der være penge at spare på mere klassisk bredbånd eller bredbånd med smarte kombinationsløsninger.
For eksempel kan et mobilt bredbånd være en god løsning, hvis man ofte er på farten, mens fibernet er optimalt til knivskarp kvalitet og lynhurtig dataoverførsel.
Hvis du vil blive meget klogere på de forskellige typer bredbånd, så kan du finde guides og forklarende artikler til både mobilt bredbånd, fibernet og traditionelt bredbånd på vores hjemmeside. Her kan du også indtaste din adresse, og se hvilke muligheder for bredbånd der er i dit område.
Hvis du ønsker at se, hvilke typer bredbånd der bliver udbudt i dit område, så brug vores smarte søgefunktion på forsiden, hvor du blot indtaster din adresse. Så får du et overblik over dine muligheder. Med vores hastighedstest kan du også tjekke hastigheden på dit nuværende internet.
Hos Bredbånd.dk kan vi hjælpe dig med at finde den bedste internetløsning, hvad end du ønsker traditionelt bredbånd, mobilt bredbånd, eller fibernet. Vi tager dig i hånden, og guider dig hen til de bedste udbydere.
Dette hjælper os til at skabe et bedre overblik over tilfredsheden af de danske internetudbydere, så vi kan guide brugere af Bredbånd.dk endnu bedre i fremtiden.