Se kortet: Så mange i din by har langsomt internet

Kasper Skov Jensen 21. september, 2018

Der er meget stor forskel på, hvor stor en andel af befolkningen, der har langsomt internet. Det viser en kortlægning, som Bredbånd.dk har lavet.

Der er rigtig mange ting på nettet, man ikke kan lave med en langsom forbindelse. Nogle mennesker er så heldige, at deres internetforbindelse bare suser afsted. Andre må mildest talt væbne sig med tålmodighed for at se forbindelsen snegle sig i et deprimerende lavt tempo. Hvordan det fordeler sig i din by kan du se på det interaktive Danmarkskort herunder.

På baggrund af tal fra Energistyrelsen har Bredbånd.dk lavet en opgørelse over, hvor mange procent af boligerne i hver by, der har en internethastighed på 10/2 Mbit eller langsommere. Det er den hastighed politikerne på Christiansborg har sat som grænse for at kunne søge om tilskud fra bredbåndspuljen til hurtigere internet.

Læs også:Nu kan du søge om tilskud til hurtigere bredbånd

(Artiklen fortsætter under kortet)

Top 10: Her har flest boliger en internethastighed lavere end 10/2 Mbit:
1. 5965 Birkholm: 100%
1. 5603 Bjørnø: 100%
3. 4953 Vesterborg: 82%
4. 4943 Torrig L: 68%
5. 4862 Guldborg: 57%
6. 4913 Horslunde: 55%
7. 4593 Eskebjerg: 51%
8. 4772 Langebæk: 47%
9. 4983 Dannemare: 46%
10. 4480 Store Fuglede: 46%

Bredbåndspuljen er på i alt 98. mio. kr. Der er ansøgningsfrist 31. oktober.

Hvor hurtigt internet kan du få?
Her på Bredbånd.dk har vi gjort det nemt for dig at finde ud af, hvilken internethastighed du kan få. Bare indtast din adresse, og så viser vi dig hvilken hastighed udbyderne kan levere, og hvad det koster.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.