Danmarks internet i tal
Hvor hurtigt er internettet i Danmark – i virkeligheden? Vi gør hastighedstests og kundernes vurderinger op: gennemsnit, byernes tempo og tilfredsheden med udbyderne. Målt i rigtige hjem, ikke i laboratorier.
Danmarks internet blev 45 % hurtigere fra 2023 til 2026
Den gennemsnitlige download i vores målinger er vokset fra 178 Mbit/s i 2023 til 258 Mbit/s i 2026. Fremgangen kommer især fra udrulningen af fibernet og fra kunder, der rykker op i hastighed. Hvert punkt er byens egne målinger det år – 88.428 i 2023 og 13.434 i 2026 – men indsamlingen er sket i perioder, så et årstal dækker ikke altid et helt år. Månederne står under hvert punkt i grafen.
Det digitale Danmarkskort
Odense er hurtigst blandt de store byer med et gennemsnit på 294 Mbit/s – Kolding langsomst med 213 Mbit/s. Forskellen følger fiberdækningen tæt: byerne i toppen er dem, hvor fibernet er rullet længst ud. Klik på en by for priser og udbydere, eller sammenlign internetpriser på tværs af hele landet.
Kun byer med mindst 200 hastighedstests indgår. Din by mangler? Se alle byer →
Tilfredshedsindekset
1.915 kunder har bedømt deres egen udbyder på hastighed, pris og kundeservice i "Vurdér din udbyder" – typisk lige efter en hastighedstest, mens oplevelsen er frisk.
1.915 vurderinger siden juli 2024. De mindre udbydere trækker op – de største selskaber ligger under snittet.
Danmarks internet i tal – hovedtallene
Hvor hurtigt er internettet i Danmark? Vores datasæt rummer de seneste 116.000 verificerede målinger fra 1.270 byer, målt i rigtige hjem. Facit:
Det er hovedtallet – men gennemsnit skjuler store forskelle, og dem folder vi ud her på siden.
De hurtigste udbydere målt
Denne topliste viser, hvad kunderne faktisk får – ikke hvad udbyderne lover i markedsføringen. Tallene er målt hos hver udbyders egne kunder i vores datasæt, og de kan hverken købes eller pyntes. Fastspeed topper med 417 Mbit/s i gennemsnit, forfulgt af Hiper med 330. Kolonnen top 10 % er det niveau, hver udbyders hurtigste tiendedel af målinger kommer over – det er så tæt på “hvad linjen selv kan”, som en måling hjemme hos kunden kommer.
Holdt op mod landsgennemsnittet for kablet internet på 240 Mbit/s leverer Fastspeeds kunder 173 %, mens YouSee lander på 87 %. Tallene afspejler ikke kun nettenes kvalitet, men også hvad kunderne køber: en udbyder med mange billige basisabonnementer måler lavere end en udbyder, hvis kunder typisk vælger de hurtige produkter. Det er også derfor, vi ikke regner et gennemsnit af målingerne over 500 Mbit/s: det tal kan pr. konstruktion ikke lande under 500, og det ville måle, hvem der sælger flest gigabit-abonnementer – ikke hvem der leverer bedst.
Alle tal er målt hastighed – ikke garanteret. Kablede udbydere opgøres kun på computer-målinger, fordi telefontests ofte måler dit wifi i stedet for linjen; 5G måles på alle enheder. 5G-udbyderne ligger lavere, fordi kapaciteten i masten deles med andre brugere. Telenor står som blandet, fordi kunderne tester på både kablede forbindelser, fiber og 5G-routere. Waoo kan ikke opgøres separat – kunderne kører på partnernet fra Aura, Fibia og Norlys og registreres dér. Udbydere uden nok målinger udelades, frem for at vise et misvisende tal.
Se hele billedet af hver udbyder – priser, målte hastigheder og kundernes karakterer – på udbydersiderne.
Myldretidsindekset – hastigheden time for time
Internettet har en døgnrytme, og den koster ikke det samme på alle forbindelser. Myldretidsindekset er vores mål for det: den typiske hastighed mellem kl. 19 og 23 sat i forhold til teknologiens egen bedste time. 100 betyder, at aftenen intet koster – 52 betyder, at der er skåret 48 % af farten, når hele landet er hjemme.
Fiber klarer myldretiden bedst med indeks 81 og holder 190 Mbit/s om aftenen mod 235 Mbit/s i sin bedste time (kl. 03). Coax (kabel-tv) ligger lavest med indeks 52: 112 Mbit/s i myldretiden mod 214 Mbit/s, når nettet er tomt.
170–235 Mbit/s over døgnet. Lavest kl. 09, højest kl. 03.
59–115 Mbit/s over døgnet. Lavest kl. 20, højest kl. 04.
110–214 Mbit/s over døgnet. Lavest kl. 19, højest kl. 04.
Rangordenen følger ikke hastigheden, men hvor meget af vejen hjem der er delt. Kabel-tv-nettet deles med naboerne i samme kabelstreng, og en mobilmast deles med alle inden for rækkevidde – jo flere der er på samtidig, jo mindre bliver der til hver. Fiberen har rigeligt med hovedvej hele vejen frem og mærker det mindre. Det er netop derfor, forskellen giver mening som et indeks og ikke som Mbit/s: den siger noget om, hvor stabil forbindelsen er, ikke hvor hurtig den er på papiret.
Én vigtig detalje, når du læser kurverne: de viser det typiske resultat af de tests, der faktisk køres i hver time. Mønstret er derfor både et billede af belastningen i nettene og af, hvem der tester hvornår. Vil du kende din egen linjes døgnrytme, så kør hastighedstesten på forskellige tidspunkter og sammenlign.
Byerne: hurtigst og langsomst
Blandt de 30 mest testede byer i datasættet er det ikke storbyerne, der løber med førstepladserne. Toppen domineres af mindre byer med næsten symmetriske tal, hvor upload følger download – i målingerne ligner det fiber.
Kirke-Hyllinge topper med 359 Mbit/s i gennemsnitlig download – og 323 Mbit/s i upload, fiberens umiskendelige signatur. Hornsherred-egnen fylder godt i toppen med Skibby og Gershøj lige efter. Silkeborg er toppens undtagelse: 294 Mbit/s ned, men kun 188 op, hvilket peger på hurtige, men asymmetriske forbindelser.
Historien i bunden hedder Kalundborg. Byen er blandt datasættets mest testede med 2.087 tests – og med 150 Mbit/s i download og bare 50 i upload samtidig den langsomste i top-30. Kombinationen af lav download og markant lavere upload er det klassiske aftryk fra ældre kabel- og kobberforbindelser.
Frederiksberg ligger overraskende lavt med 194 Mbit/s, mens København samlet rammer 217 Mbit/s ned og 126 op over 6.970 tests – pænt, men et stykke fra fiberbyernes tempo.
Stednavnene er normaliseret til dansk stavning – datasættet gemmer fx København som "Copenhagen". Vil du dybere ned i din egen by, har bysiderne målinger, dækningsgrader og lokale priser for de største byer.
Sådan samler vi tallene
Alle tal på denne side kommer fra vores egen hastighedstest og fra brugernes vurderinger af deres udbyder. Testen bruger parallelle forbindelser mod servere placeret hos danske udbydere, så det er din linje og ikke testens teknik, der sætter grænsen. Tre detaljer i opgørelsen er værd at kende:
- Kablede udbydere opgøres kun på computer-målinger – telefontests måler ofte wifi'et i stedet for linjen; 5G opgøres på alle enheder.
- Udbydernes gennemsnit og det kablede landsniveau på 240 Mbit/s beregnes som 5 %-trimmet gennemsnit, så enkelte ekstreme målinger ikke forvrider billedet.
- Top 10 % er 90-percentilen af de samme målinger — utrimmet, fordi en percentil allerede er robust. Vi regner bevidst IKKE et gennemsnit af målingerne over 500 Mbit/s: et sådant tal kan ikke lande under 500, og det ville måle abonnementsstørrelse frem for leveret kvalitet.
- Brugervurderinger vises kun for udbydere med mindst 10 svar.
Målingerne er anonyme. Vi gemmer hastighed, udbyder, by og tekniske netværksoplysninger – aldrig navn, adresse eller andet, der kan pege tilbage på dig. Alt, hvad vi offentliggør, er aggregater på tværs af mange målinger.
Ofte stillede spørgsmål om tallene
Målt i rigtige hjem – inkl. wifi
Vores tal viser internettet, som det opleves: på sofaen, gennem væggen, med hele familien online. Det er ikke laboratorietal – og det er pointen. Vi sammenligner aldrig med udbydernes lovede hastigheder; vi viser, hvad danskerne faktisk måler.
Alle tal på siden må bruges redaktionelt med kildeangivelse "Bredbånd.dk" – gerne med link, så læserne kan se metoden.
Kør en hastighedstest, og vurdér din udbyder – dit bidrag indgår anonymt i statistikken.