telenor maxspeed logo

Anmeldelse af Telenor MaxSpeed

Telenor tilbyder internet til godt og vel 98,7% af den danske befolkning. Over 75% af deres kunder kan som minimum få hurtige forbindelser på over 10 Mbit/s. De resterende 25% bor for langt fra Telenors centraler, hvorfor de ikke kan trække helt samme hastighed.

Fordele
  • Bredbånd via både telefonstik, kabel tv-stik og fibernet.
  • Nemt overblik over de tilgængelige bredsbåndstyper og forbindelser på din specifikke adresse.
  • 30-dages tilfredsgaranti.
  • Intet oprettelsesgebyr.
  • Ingen bindingsperiode.
Ulemper
  • Telenor kan ikke levere samme hurtige internet overalt i Danmark – ikke alle bredbåndstyper er tilgængelige på alle adresser.
  • Leveringstid på 4-6 uger.
  • Kampagnetilbuddet uden oprettelsesgebyr eller bindingsperiode kan være tidsbegrænset.
Kontakt

Frederikskaj 8
1780 København V

72120000

https://telenor.dk

Priser hos Telenor MaxSpeed
Der blev ikke fundet nogen produkter.

Telenor internet – via telefonstik, kabel tv-stik eller fibernet

Telenor tilbyder internet til godt og vel 98,7% af den danske befolkning. Over 75% af deres kunder kan som minimum få hurtige forbindelser på over 10 Mbit/s. De resterende 25% bor for langt fra Telenors centraler, hvorfor de ikke kan trække helt samme hastighed.

Det betyder, at uanset hvor du befinder dig i landet, bør du kunne få internet fra dem. Hvor hurtig det internet skal være afhænger til dels af din adresse og det tilgængelige bredbånd.

Internet via telefonstikket kan maksimalt trække 150 Mbit/s. Det er i mange tilfælde væsentligt dyrere end at få internet via kabel tv-stik (COAX) eller fibernet.

Den hurtigste forbindelse som Telenor tilbyder er på 1.000 Mbit/s og kan kun leveres via fibernet eller TDCs kabel tv-stik. Prisen på fibernet er lidt højere – fordi selskabet har lejet sig ind på flere af energiselskabernes fibernet. Som fibernetkunde vil du dog også opleve, at din forbindelse er mere stabil og ofte hurtigere, da netværket er mindre belastet og du ikke skal dele din hastighed med andre i området.

Er du i tvivl om, hvilken forbindelse du har i øjeblikket? Så prøv vores hastighedstest.

Leveringstiden hos Telenor er – uanset dit valg af bredbåndstype eller hastighed – mellem fire og seks uger.

telenor maxspeed

Mobilt eller almindeligt bredbånd?

Det er også muligt at få mobilt bredbånd hos Telenor.

Hvilken bredbåndstype der passer bedst til dit behov – og er tilgængeligt på din adresse – er svært at slå fast. Mobilt bredbånd er særlig godt til dig, der mest af alt har brug for en stabil forbindelse i både hjemmet og sommerhuset. Det er dog ikke helt ligeså hurtigt som bredbånd via tv-stikket eller fibernet.

Almindeligt bredbånd er som sagt typisk hurtigere og har ingen begrænsninger på det månedlige dataforbrug. Tilgengæld er det også bundet til din adresse, og du har ikke mulighed for at placere din WiFi-router, hvorend du har lyst til i hjemmet. Det kan derfor være nødvendigt enten at hyre en tekniker til at flytte stikket – eller benytte sig af en WiFi-forstærker eller -repeater.

Telenor Bredbånd – Nu MaxSpeed

I begyndelsen af 2020 relancerede Telenor deres bredbåndservice under navnet, Telenor MaxSpeed.

Målet med MaxSpeed er at tilbagekapre nogle af de kunder, som teleselskabet har mistet over de seneste år. Telenor har derfor også sænket priserne på mange af deres tilbud, øget hastighederne og er begyndt at samarbejde med de danske energiselskaber om at udbrede fibernettet til alle kroge og hjørner af landet.

Er der mange gebyrer, når du bestiller internet fra Telenor?

Når du bestiller internet fra Telenor er der en række gebyrer, du bør være opmærksom på.

I øjeblikket har Telenor ophævet kravet om oprettelsesgebyr og bindingsperiode. Størstedelen af gebyrer omhandler derfor teknikerbesøg. Selv det at få en tekniker ud for at oprette dit internet koster ikke noget. Men hvis teknikeren går forgæves (fordi du ikke er hjemme), vil det automatisk koste 700 kr. Hvis teknikeren bliver sendt ud for at fikse en fejl, du selv er skyld i, vil det også koste 900 kr. Derudover kan der forekomme ekstra regninger ved lidt større opgaver, såsom at flytte eller lave en ny placering af stikket til din router.

Leveringstiden på oprettelsen af nyt bredbånd hos Telenor er desuden mellem 4 til 6 uger. Hvis du ønsker at få en hurtigere levering, kan du også bestille dag til dag-levering (inden for en-to arbejdsdage) for 2.500 kr.

Slutteligt, er du også økonomisk ansvarlig for al udstyr, som Telenor har leveret gratis til dig. Det betyder, at hvis du mister SIM-kortet til mobilt bredbånd, skal du betale 99 kr. for et nyt – og 669 kr., hvis du ødelægger eller mister din standardrouter.

Telenor driftstatus

På Telenors egen side vil du kunne læse om den nuværende driftsstatus og diverse forstyrrelser i dit område. Du kan både se de aktuelle og pludselige forstyrrelser, samt planlagt arbejde i den nærmeste fremtid.

De planlagte driftsforstyrrelser vil som oftest blive udført mellem 00.00 og 06.00. På den måde bliver færrest mulige kunder påvirket af forstyrrelserne.

Hvad er Telenor MaxSpeed?

Telenor MaxSpeed er en rebranding og relancering af Telenors bredbåndstjenester. Med det nye navn ønsker de at signalere, at de kan levere samme høje hastighed som deres konkurrenter – for en langt lavere pris.

Kronen på værket er deres hurtigste bredbåndsforbindelse på 1.000 Mbit/s for 249 kr. Den tilbydes til kunder i hovedstadsområdet, som har TDCs kabeltv-stik. Det omfatter rundt regnet 966.600 danske husstande.

Hvordan er de i sammenligning med andre bredbåndsudbydere?

Når man sammenligner Telenors tilbud med både store og små konkurrenter på markedet, er det tydeligt, at Telenor har taget relanceringen alvorligt.

Deres ellers mest fremtrædende konkurrent, YouSee, har prissat deres 1.000 Mbit/s-forbindelse på 399 kr. Du kan altså spare 150 kr. om måneden ved at skifte til Telenor.

De hidtil billigste forbindelser med samme hastighed er fra Kviknet og FastSpeed. Kviknet tilbyder samme downloadhastighed for 229 kr./md. Forbindelsen leverer dog kun 60 Mbit/s som upload. FastSpeed derimod matcher både hastigheden og prisen på de 259 kr./md.

Hvem kan få Telenor MaxSpeed?

Telenor MaxSpeed er en paraply-betegnelse for Telenors bredbånd. Det betyder, at hvis du førhen har kunnet få bredbånd fra Telenor, vil du i dag kunne modtage MaxSpeed.

Hvis du gerne vil have den hurtigste hastighed (1.000 Mbit/s), skal du enten have den via fibernet eller via TDCs kabeltv-stik.

Med Telenor MaxSpeed skal du ikke også betale for en dyr TV-pakke, som du egentlig ikke er interesseret i. Selve tjenesten er uden binding og kommer med gratis oprettelse. Telenor forsøger derfor at få et endnu bedre fodfæste på bredbåndsmarkedet, der i forvejen er stærkt konkurrencepræget.

Telenors kundedirektør, Tor-Arne Fosser, har udtalt, at udbyderen håber at kunne tilbyde en “bredbåndsforbindelse i tophastighed til en god pris.”

Tiltaget skal ses i et større sammenhæng, hvor Telenor er i færd med en koncentreret indsats på at kapere en større del af både mobil- og bredbåndsmarkedet.

Telenor har også afsløret i deres pressemeddelelse, at de i 2019 indgik to fiberaftaler med Eniig (Nordlys) og Nord Energi, så 450.000 yderligere husstande her til foråret vil kunne få fibernet.

I sensommeren 2020 vil 120.000 yderligere nordjyske husstande kunne komme på Nord Energis fibernet.

Med i alt 570.000 yderligere husstande vil Telenor næsten firedoble antallet af fibernetkunder fra 200.000 kun i hovedstadsområdet til 770.000 kunder overalt i Danmark.

Et større udbud på fibernet-fronten har også været nødvendigt, fordi det norsk-ejede teleselskab har mistet flere bredbåndskunder over de seneste år. I oktober 2019 kunne Berlingske kunne rapportere, at Telenor på kun et år havde mistet cirka 26.000 bredbåndskunder.

Prisen på fibernet er dog lidt højere, fordi engrosprisen er højere og variere afhængigt af hvem, der leverer selve fibernet-infrastrukturen.

Fordelen ved fibernet er, at det ofte er hurtigere og mere pålideligt sammenlignet med traditionelle bredbåndsforbindelse. Derudover skal du ikke deles om forbindelsen med for eksempel resten af din boligforening, som det ofte er tilfældet med coax-kablet (forbindelse via kabeltv-stikket).

Telenor tilbyder en række forskellige typer af bredbånd – både via kobbernettet, kabelstik, fibernet og mobilt bredbånd.

Du finder de aktuelle priser og tilbud hos Telenor i toppen af siden.

Som bredbåndsudbyder ligger i den billigere ende sammenlignet med deres største konkurrenter såsom YouSee. Du er heller ikke bundet til at anskaffe dig en dyr tv-pakke eller lignende, selvom du får internet via kabel tv-stikket.

Kort om Telenors historie

Telenor er en af de store bredbåndsudbydere i Danmark – og resten af Skandinavien. Det norske firma blev grundlagt i 1970, og købte i 2009 en række af de danske teleselskaber, heriblandt Sonofon, Cybercity og Tele2. I dag ejer de også CBB Mobil og Canal Digital. I Danmark har selskabet lidt over 1,8 millioner abonnenter og Telenor er dermed landets næststørste tele- og bredbåndsselskab.

Selskabet, som har sit hovedkvarter i Bærum nær ved Oslo, udbyder bredbånd og andre tjenester i i alt 29 lande.

Telenor har relanceret deres bredbånd under navnet Telenor MaxSpeed og er dermed gået ind i kampen om at lokke kunder med 1.000 Mbit/s-hastigheder og lave priser.

Men hvordan adskiller Telenor MaxSpeed sig fra deres tidligere tilbud – og konkurrenternes? Og hvad byder fremtiden på, når det kommer til hurtigt internet fra Telenor?

Telenor Trustpilot

Ønsker du at høre, hvad andre synes om Telenor, kan du besøge Telenors Trustpilot.

Ofte stillede spørgsmål om Telenor MaxSpeed

Hvor hurtigt er bredbånd fra Telenor MaxSpeed?

Via COAX-kabel og fibernet tilbyder MaxSpeed en downloadhastighed på 1000 Mbit. Uploadhastigheden er dog betydeligt hurtigere via fibernet, da de her kan tilbyde 500 Mbit, kontra 60 Mbit via COAX-kabel.

Hvad koster bredbånd fra Telenor MaxSpeed?

Via COAX-kabel og telefonstik koster det fra 249 kr./md.. Via fibernet koster det fra 349 kr./md..

Hvordan er dækningen med Telenor Bredbånd / MaxSpeed?

98,7% af den danske befolkning kan få bredbånd hos Telenor. Hvorvidt du kan få de hurtigste hastigheder afhænger af, om du har adgang til TDCs kabel tv-netværk på din adresse – eller er dækket af Eniig (Nordlys) og Nord Energis fibernetværk.

Oversigt