Brud mellem YouSee og Discovery: Sådan kan du fortsat se dine kanaler

Author Thumb
Discovery plus logo

Den 1. januar 2020 er Discoverys mange kanaler ikke længere tilgængelige for YouSees kunder.

De to selskaber røg i totterne på hinanden i efteråret. Her meldte YouSee ud, at de ikke længere ville have Discoverys kanaler – Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, 9’eren, Eurosport 1 og Eurosport 2 – som del af deres tv-pakker.

YouSee ville i stedet tilbyde sine kunder, at man kunne tilføje kanalerne i deres bland selv løsning. Men det var Discovery ikke med på, og de to parter har ikke kunne lande en model for et fremtidigt samarbejde.

Derfor kan YouSee-kunder blandt andet vinke farvel til en masse sport fra Discovery kanalerne – blandt andet landsholdsfodbold, Superligaen, Europa League, Nations League, Grand Slam tennis og meget mere.

Løsningen er at købe Dplay, så har du adgang til alle deres programmer og live TV. I øjeblikket har de er tilbud hvor du får den store pakke “sport og underholdning” gratis de første 30 dage, og herefter til 99,95,- om måneden de efterfølgende 6 måneder. Helt uden binding. Derefter stiger prisen igen til 179,- om måneden.

Vil du fortsat gerne vil se Discoverys kanaler?

Så hvad gør du nu som YouSee-kunde, hvis du fortsat gerne vil se Discoverys kanaler efter nytår? Det giver vi dig svar på her, hvor vi kigger på fire udbydere på markedet, der alle tilbyder Discoverys kanaler:

Fastspeed

Fastspeed er en af de nyeste spillere på bredbånds- og TV-markedet, og de er rigtig interessante at undersøge nærmere.

Fastspeed tilbyder 1000 Mbit bredbånd til 249 kr. om måneden, og bestiller du inden 26. december, får du tre måneder med gratis Dplay.

Dplay viser alle Discovery kanaler, og der er ingen bindingsperiode på Dplay. Hvis tjenesten ikke opsiges indenfor de 90 dage, fortsætter Dplay-abonnementet hos Discovery Networks til normalpris (pt. 179 kr./md).

Stofa

Stofa er en anden udbyder på markedet for bredbånd, TV og mobil, og også her kan man tilbyde Discoverys kanaler i tv-pakkerne.

Når man bestiller en TV-pakke hos Stofa, kan man nu få deres nye tv-boks for kun 30 kr./md. og HBO Nordic i seks måneder for 0 kr. (herefter 89 kr./md.). Via tv-boksen får man adgang til de mange film og serier i HBO Nordic.

Waoo

Waoo har et stærkt tilbud på en samlet løsning på TV og bredbånd til de kræsne kunder. Med en stor TV-pakke fra Waoo får man lige nu hele 64 kanaler og Viaplay Total til 0 kr. de første to måneder. Som del af tv-pakken er Discoverys kanaler.

Oveni kommer Waoos Fiber Extra bredbånd (500/500 Mbit), der de første seks måneder fås til 249 kr. (derefter 389 kr./md.).

Boxer

Også hos Boxer tilbyder man Discoverys kanaler, og her er der mulighed for stor fleksibilitet. Man kan nemlig nu vælge otte kanaler for 292 kr./md. og på den måde sammensætte sin egen TV-pakke. Kanaler fra Discovery er del af valgmulighederne, og efter seks måneder stiger prisen til 392 kr./md.

Author Thumb
Oversigt