Guide: Sådan undgår du at blive offer for Dankort-svindlere på nettet
1. Klik med omtanke
En af svindlernes ældste tricks er at få det til at se ud som om, du kommunikerer med en reel afsender for at lokke kortoplysninger ud af dig. Det sker næsten altid via falske e-mails og hjemmesider, der ser ud til at komme fra eksempelvis Skat, Google, Apple, E-boks og banker. Man kan altid spotte den slags forfalskninger ved at kigge efter de små detaljer:
Er sproget skrevet på 100 procent korrekt dansk? Hverken offentlige myndigheder eller store virksomheder sender mails ud på gebrokkent dansk. De vil heller aldrig blande dansk og engelsk i det samme budskab.
Hvilke hjemmesider bliver der linket til? Får du en mail med links, kan du se hvilken hjemmeside der bliver linket til ved at holde musen over linket. Nederst i højre hjørne vil du kunne se adressen på hjemmesiden. Lyder det som en hjemmeside, der tilhører et troværdigt firma?
2. Tjek hvem, der ejer hjemmesiden
Er du i tvivl om, hvem der står bag hjemmesiden kan du slå det op. Hvis det er et dansk domæne (en hjemmeside, der slutter på .dk) kan du slå det op i databasen hos DK Hostmaster, som står for at administrere danske domænenavne.
Hvis det er et internationalt domænenavn, kan du slå det op på whois.com
3. Vær opmærksom på filer
En anden udbredt metode til at få fat i Dankort-oplysninger, som kriminelle alt for ofte har held med er at installere et lille program på brugerens computer, som så sender de eftertragtede informationer til bagmanden. Det undgår man ved aldrig at åbne filer fra afsendere man ikke kender, og ikke installere programmer man ikke har 100 procent tillid til. Derudover skal man have installeret en firewall og et sikkerhedsprogram, som er fuldt opdateret.
Læs også vores store anmeldelse af sikkerhedsprogrammer her.
4. Er hængelåsen aktiv?
På sider hvor du skal indtaste kortoplysninger eller anden personlig information, skal der altid være en synlig hængelås ved siden af adresselinjen, som skal starte med “https”. Det betyder nemlig, at de oplysninger du sender via hjemmesiden er krypteret, så udefrakommende ikke kan få adgang til dem
5. Vær kritisk
Når nogen beder om dine personlige oplysninger så spørg dig selv, hvad de skal bruge dem til. Overvej om det er nødvendigt for at levere en service eller ydelse til dig. Hvorfor skulle Skat eksempelvis have brug for et billede af dit Nem ID, når du selv kan logge på selvbetjeningen? Det vil Skat eller nogen anden troværdig afsender aldrig bede om.
6. Brug et særligt kort
Det kan være en fordel at have et betalingskort, du kun bruger til nethandel, som du sætter penge ind på efter behov. For det første begrænser det skaden, hvis uheldet er ude. Og for det andet kan det være nemmere at holde øje med transaktionerne – for eksempel hvis du kan få en besked på mobilen, hver gang der bliver trukket penge på kortet.
7. Ekstra sikkerhed med en VPN
Med en VPN-forbindelse kan du surfe mere sikkert og anonymt. Din computer har en unik IP-adresse, som kan bruges til at identificere dig, og den sendes til de hjemmesider, du besøger. Med en VPN er det en anden IP-adresse i stedet for din egen, der bliver vist. Det er ikke en mirakelkur mod at få misbrugt sit Dankort, og må ikke blive en sovepude. En VPN kan forhindre hackere og andre skumle typer i at kigge med – og så advarer de fleste VPN-tjenester mod usikre hjemmesider.
En VPN koster fra omkring 17 kroner om måneden. Du kan læse mere her.
8. Kontakt den rigtige afsender, hvis du er i tvivl
Hvis du er det mindste i tvivl om ægtheden af en mail eller hjemmeside, bør du kontakte den rigtige afsender. Skriv ikke tilbage til afsendermailen og kontaktformularer og så videre på hjemmesiden. Find i stedet for kontaktoplysninger, som du er 100 procent sikker på er rigtige.
