Her er de 6 bedste eksterne harddiske

Kasper Skov Jensen

En ekstern harddisk er det nemme valg

Hvis du tager mange billeder eller optager mange videoer, har du sikkert bemærket, at det optager godt med plads på din computer eller mobil. Det kan også være med til at gøre din enhed langsommere. Hvis du bruger en stationær computer, kan du overveje at sætte en ekstra eller en større harddisk i.

Har du ikke mod på at udskifte den, er det nemmest at anskaffe sig en ekstern harddisk. Den fungerer på samme måde som en traditionel harddisk, men er beregnet til at kunne have med sig rundt, og så tilsluttes den typisk via USB. Det er et oplagt valg, hvis du har brug for at have dine filer med dig, eller du vil have en backup af vigtige filer.

Du bør altid have vigtige filer liggende mere end et sted, så du ikke mister dem hvis der sker noget med den harddisk, de ligger på.

Techradar har undersøgt de bedste eksterne harddiske. 

De bedste eksterne harddiske i 2019:

Pros:
  • 4.000 GB lagerplads
  • Stærk kryptering
  • Automatisk backupsoftware
  • Gode overførselshastigheder
Cons:
  • Ikke SSD

Feltets bedste eksterne harddisk fås i størrelser mellem 1.000 GB til 4.000 GB. Prisforskellen er ikke så stor, så her på Bredbånd.dk anbefaler vi at vælge den største. Så går der længere tid, før du kommer i pladsproblemer. Harddisken har 256-AES kryptering så dine filer er i sikkerhed og en backup-funktion, så du automatisk kan tage backup af filer til eller fra harddisken. Overførelseshastighedere er forbavsende gode med tanke på, at det ikke er en SSD.

Pros:
  • Feltets bedste SSD-disk
  • Godt design
Cons:
  • Kun på 500 GB

Denne harddisk fra Samsung er testens bedste SSD-harddisk og kan derfor også byde på nogle andre overførselshastigheder end testvinderen herover. Designet er kompakt og robust, men desværre er den kun på 500 GB.

Pros:
  • Vand og støvafvisende
  • SSD-disk
Cons:
  • Fås kun op til 1.000 GB

Før i tiden præsenterede mobilproducenter med stolthed såkaldte håndværkermobiler. Det dækkede over en hårdfør telefon, der typisk kunne holde til at blive tabt på gulvet og var vand og støvafvisende. Det her er det tætteste vi kommer på en håndværkerharddisk. Den er virkelig godt beskyttet og kan holde til de fleste slag. Og så er den ovenikøbet både vand og støvafvisende. Det betyder ikke, at du kan have den med i bad…men alligevel. At der inden i den beskyttede gerne gemmer sig en SSD-disk gør det bare endnu bedre.

Pros:
  • Hele 4.000 GB plads
  • RAID-understøttelse
  • Kan bruges som netværksharddisk
  • 256-AES kryptering
  • Automatisk backup
Cons:
  • Relativt stor og klodset af en ekstern harddisk at være
  • Ikke SSD

De fleste harddiske på listen her er små nok til at have med i lommen. Det gælder ikke My Book Pro. Til gengæld får du masser af plads og mulighed for at spejle de filer, du har på den (RAID-understøttelse) så du mindsker risikoen for, at dine filer går tabt hvis dele af harddisken bliver beskadiget. Hvis dit netværk understøtter det, kan du sætte den op som netværksharddisk, så alle dine enheder derhjemme kan tilgå den. Også her kan du lave automatisk backup af filer til og fra harddisken. Vi må heller ikke glemme 256-AES krypteringen

Pros:
Cons:
  • Ikke SSD

Hvis du har en enhed med Thunderbolt-indgang vil du elske den her harddisk. For så kan du overføre filer til og fra harddisken dobbelt så hurtigt, som med USB 3.0. Som standard er den formateret til Mac, så det er den optimale harddisk til Mac og iMac-ejere.

Pros:
Cons:
  • Ingen USB-C
  • Ikke SSD

Mange af harddiskene her på listen minder om hinanden. My Passport Ultra skiller sig ud fra resten af feltet ved at være 100 procent trådløs. Det er helt genialt, hvis du ikke gider rode med kabler. Når harddisken er trådløs får den strøm fra et 6.400mAh stort batteri. Du kan også vælge at sætte den til med kabel, men her er du begrænset til USB-A og USB-B. Ingen USB-C. Den indbyggede SD-kortlæser er en fin detalje.

HDD eller SSD?

En af de største forskelle på harddiske er typen: man skelner mellem traditionelle harddiske (HDD) og Solid state drev (SSD)

En traditionel harddisk består af plader, der drejer ved meget høje hastigheder. Data læses og skrives ved at pladerne drejer forbi læse og skrivehoveder meget tæt på pladernes overflader.

På SSD bliver informationer lagret digitalt. Da den ikke er afhængig af fysiske komponenter som den traditionelle harddisk, kan den læse og gemme informationerne langt hurtigere.

SSD-diske er fortsat en smule dyrere end traditionelle harddiske, men med tiden bliver prisforskellen udlignet. Er det vigtigt for dig at få meget plads for pengene, skal du vælge en traditionel ekstern harddisk. Er hastighed vigtigere, bør du købe en SSD-disk.

Hvor meget plads skal du bruge?

Inden du anskaffer dig en ekstern harddisk bør du have afklaret, hvor meget plads du skal bruge. Det afhænger selvfølgelig af, hvad du vil bruge den eksterne harddisk til. Generelt kan det godt betale sig at gå efter harddiske med meget plads.

I Windows kan du holde musen hen over hver fil og se, hvor meget den fylder.

Når man taler om plads på harddiske skelner man mellem kilobyte (KB), megabyte (MB) gigabyte (GB) og terabyte (TB)

1 KB = 0,001 MB
1 GB = 1.000 MB
1.000 GB = 1 TB

Et billede taget med en smartphone fylder typisk mellem 2 og 5 MB.
En sang i .mp3-format fylder ofte mellem 2 og 4 MB.
Én DVD-film optager oftest omkring 4GB plads, mens en film i 4K-opløsning fylder mere end 100 GB.

Den endnu mere bærbare løsning

Fysisk er eksterne harddiske ret små. Skal det være endnu mindre, er USB stiks et godt alternativ. Læs vores anmeldelse af dem her.