Hvad er Wi-Fi 6?

Wi-Fi 6 er en yderst kraftfuld teknologi inden for trådløst netværk, der tilbyder hurtigere hastigheder, bedre kapacitet og ikke mindst stabilitet. I denne guide går vi i dybden med de muligheder, Wi-Fi 6 giver, dets fordele, og om du kan få det!

  • Indhold:
Vis mere

Hvad er Wi-Fi 6? Sådan fungerer det

Wi-Fi 6 er en af de nyeste teknologier inden for trådløst internet. Det er specifikt udviklet til at imødekomme de høje krav til lynhurtige internetforbindelser i det moderne hjem, i et for evigt ændrende digitalt landskab. 

For eksempel tager Wi-Fi 6 højde for de mange IoT-enheder (Internet of Things), og så kan det levere enormt høje hastigheder, helt op til 10.000 Mb/s, og så er det generelt langt mere stabilt, og har bedre kapacitet til at håndtere mange enheder samtidigt, end tidligere Wi-Fi teknologier

For at få det bedste ud af Wi-Fi 6 skal både router og enheder understøtte teknologien. Heldigvis er mange nyere smartphones, tablets og computere allerede kompatible, hvilket kun bliver flere i fremtiden.

Læs også: Router til fibernet

Fordelene ved Wi-Fi 6

Fordi Wi-Fi 6 kommer med en lang række forbedringer, findes der flere fordele ved det. Nedenfor gennemgår vi nogle af de største:

Højere hastighed

Der er ingen tvivl om, at langsomt internet er blandt de internetproblemer, man allerhelst vil undgå. Og her har Wi-Fi 6 for alvor banebrydende i forhold til ældre Wi-Fi standarder. 

Wi-Fi 6 kan nemlig levere hastigheder på op til 10.000 Mb/s, hvilket næsten er tre gange så meget som Wi-Fi 5. Dette betyder enormt hurtige downloads, streaming i høj kvalitet og bedre ydeevne på tværs af enheder.

Tag hastighedstesten

Bedre stabilitet

Wi-Fi 6 er specifikt designet til at fungere effektivt i miljøer med mange enheder på samme netværk. Derfor er det perfekt til både hjem, kontorer og andre miljøer, hvor flere enheder er koblet til det samme netværk.

Derudover reducerer Wi-Fi 6 også forsinkelsen mellem routeren og tilsluttede enheder, hvilket er særligt nyttigt ved online aktiviteter som gaming og videomøder.

Tjek hvilke udbydere der leverer bredbånd på din adresse

Mere sikkerhed

Wi-Fi 6 tager også højde for cybersikkerhed. Det er nemlig beskyttet af den obligatoriske WPA-3-sikkerhedsprotokol, som er udviklet til at beskytte de mange eksisterende og kommende enheder mod udefrakommende cyberangreb.

Flere enheder

Tidligere var det kun muligt at have tilkoblet 9 enheder på trådløse netværk. Men Wi-Fi 6 har sat nye standarder for, hvor mange enheder der nu kan være tilkoblet, uden at der kommer mærkbare udfald på stabiliteten.

Øget energieffektivitet

Enheder, der er kompatible til at kobles til Wi-Fi 6, har mulighed for at spare batteriet gennem funktionen “Target Wake Time” (TWT). Denne funktion gør det muligt for enheder at indstille tidspunkter, hvor de skal “vågne op” for at modtage data. Dette spare batteri på mobile enheder som smartphones.

Større båndbredde

Wi-Fi 6 giver højere kapacitet end tidligere standarder, og med den nye teknologi OFDMA (orthogonal frequency-division multiple access) opdeles forbindelsen i mindre kanaler, så flere enheder kan være tilkoblet netværket på samme tid. 

Det betyder, at de understøttede enheder får den nødvendige kapacitet, hvilket resulterer i en mere stabil Wifi-forbindelse og en jævn, vedvarende hastighed.

Hvordan ved jeg om jeg har Wi-Fi 6?

Hvis du gerne vil vide, om du har Wi-Fi 6, kan gøre følgende:

  • Tjek routerens specifikationer: Kig på din nuværende routers specifikationer og modelnummer. Der vil nemlig stå “Wi-Fi 6” eller “802.11ax” i beskrivelsen. Ellers kan du forsøge at slå modelnummeret op på internettet.
  • Tjek din enheds specifikationer: Nyere smartphones, bærbare computere og tablets understøtter Wi-Fi 6. Derfor kan du også undersøge, om din enhed understøtter teknologien ved at kigge efter “Wi-Fi 6” eller “802.11ax” i dens specifikationer. 
  • Tjek dine netværksindstillinger: I netværksindstilingerne på nogle enheder, kan du se, hvilken Wi-Fi-standard, der bruges. Det gælder især for nyere enheder. 

Hvis både din router og din enhed understøtter Wi-Fi 6, kan du udnytte de forbedringer, standarden tilbyder til det fuldeste.

Læs også: Sådan tester du dit WiFi

Kan jeg få Wi-Fi 6?

Det kan du tro! Alle kan nemlig få Wi-Fi 6 ved at opgradere deres netværk med en router, der understøtter teknologien. Her kan du med fordel sikre dig, at alle dine enheder understøtter Wi-Fi 6, hvis du gerne vil opleve højere hastigheder og bedre stabilitet.

Dog er det vigtigt at huske på, at dit internets hastighed også spiller en stor rolle for at få det bedste ud af Wi-F 6. For selvom en Wi-Fi 6 router kan forbedre både stabilitet og kapacitet, vil hastigheden nødvendigvis ikke øges, hvis din internetforbindelse er langsom. Derfor kan du med fordel undersøge om du kan få fibernet i din husstand, hvis du da ikke allerede har det.

Er dit internet langsomt? Tag vores hastighedstest.