Hvad er en VPN?

VPN står for virtuelt privat netværk og har to store fordele: det gør det mere sikkert for dig at færdes på internettet, og det giver dig mulighed for at omgå geografiske begrænsninger. Men hvad er VPN og hvordan virker det? Det dykker vi ned i her.

  • Indhold:
Vis mere

Hvorfor hedder det VPN?

Du kender allerede et netværk. Du har med stor sandsynlighed et derhjemme, som din trådløse router skaber.  Det forbinder alle dine enheder med internettet. VPN har visse ligheder med det. 

Virtuelt: I modsætning til dit netværk derhjemme, er det ikke begrænset til et bestemt sted. Du kan forbinde til det overalt, fordi forbindelsen så at sige findes på internettet. Det gør det virtuelt. 

Privat: Et meget vigtigt ord, når man snakker om VPN-forbindelser. Den sikrer nemlig, at ingen udefrakommende får adgang til netværket, hvilket gør det privat. 

Netværk: Som internettet generelt består også VPN-forbindelser af servere (computere) der opretter forbindelse til og kommunikerer med hinanden. De opretter et netværk.

Internetforbindelse uden et VPN

Inden vi går i detaljer med hvordan en VPN fungerer, er det klogt at se på, hvordan du forbinder til internettet, når du ikke bruger en VPN.

Din internetudbyder tildeler din enhed en IP-adresse. Det er en slags CPR-nummer for din enhed, der kan bruges til at identificere den. Alle enheder, der er forbundet til internettet, har en IP-adresse. Når du åbner din browser for at gå ind på eksempelvis bredbånd.dk, skaber din enhed forbindelse med den server, som bredbånd.dk ligger på. Din enhed fortæller serveren, at du gerne vil have adgang. Som en form for virtuel dørmand, tjekker serveren om den kan give dig adgang og derefter ser du sitet. Det er en proces, der oftest ikke tager mere end et par sekunder. 

Hver kommunikation mellem servere udgør en potentiel sikkerhedsrisiko. Her kan udefrakommende opsnappe informationen. Derudover kan de forskellige servere gemme oplysninger om din adfærd og IP-adresse, som i sidste ende kan spores tilbage til dig.

Uanset om du bruger 5G internet, internet via kabel tv eller telefonstikket eller du har fibernet i husstanden, vil din enhed altid have en IP-adresse.

Sådan fungerer et VPN

Når du bruger en VPN, er det ikke din egen enhed og dermed din egen IP-adresse, der forbinder til servere. VPN-udbydere som NordVPN har servere over hele verden. Vi bruger NordVPN som eksempel her.

Når du har købt et et abonnement på NordVPN får du log ind-oplysninger, som du logger ind med i NordVPN-appen på din enhed. Her forbinder du til en VPN-server. Det tager få sekunder og i den korte tid, sker der en række forholdsvis komplekse processer: 

1. En sikker forbindelse mellem din enhed og serveren skabes. Det sker via en såkaldt VPN-protokol.

 2. Der lægges en krypteringsalgoritme ned over informationen, der sendes mellem din enhed og VPN-serveren. Den sikrer, at informationen ikke kan læses af andre end netop de to enheder.

3. Serveren kontrollerer, at din enhed har adgang til den.

4. Serveren tildeler din enhed en ny IP-adresse. Hvis du eksempelvis forbinder til en server i Berlin, vil det for alle andre servere se ud som om, du har en tysk IP-adresse. På grund af det vil du kunne tilgå websites og tjenester, der normalt er forbeholdt tyskere; selvom både du og din enhed rent fysisk stadig er i Danmark. Hvis IP-adressen gemmes er det den tyske, og ikke din enheds faktiske danske IP-adresse.

Hvad kan en VPN bruges til?

Som vi har forklaret ovenfor, giver en VPN et ekstra sikkerhedslag over din internettrafik og får det til at se ud som om, den kommer fra en anden IP-adresse end din egen. Det giver en masse lavpraktiske anvendelsesmuligheder – udover visheden om at være ekstra beskyttet. 

Det er meget almindeligt, at din IP-adresse bruges til at bestemme, hvad du må eller ikke må se, på store internationale websites. Ofte skyldes det, at rettigheder og priser varierer fra land til land. For eksempel har vi et andet udvalg på Netflix i Danmark end på den amerikanske Netflix. Den amerikanske streamingtjeneste Hulu er slet ikke tilgængelig i Danmark på grund af geografiske begrænsninger. men hvis du forbinder til en amerikansk VPN-server kan du både få adgang til den og det amerikanske indhold på Netflix.

Billigere priser med VPN: Hvad koster en Big Mac? 

For at forstå, hvorfor en VPN i nogle tilfælde kan skaffe dig billigere priser, skal vi have fat i en smule økonomisk teori.

Priserne i Danmark er relativt høje. Det samme er lønningerne, og det ved de internationale virksomheder, når de går ind på det danske marked. Derfor betaler vi overordnet set højere priser end andre steder i verden. Virksomhederne kigger på den lokale købekraft – hvad har de lokale råd til at betale?

Der er mange måder at sammenligne købekraft på tværs af lande. En af de mest konkrete er det såkaldte Big Mac-indeks, selvom det egentlig blev opfundet som en joke i magasinet The Economist i 1986. Den bagvedliggende teori er simpel: En Big Mac består stort set af de samme ingredienser over hele kloden. Prissætningen af den er derfor en meget håndgribelig indikator for købekraften.

Herunder kan du se Big Mac-indekset:

Big Mac Index Tabel
Land Big Mac Pris (USD, Juni 2024) Forskel fra Danmark (%) Big Mac Pris (USD, 2023)

Så priserne bliver altså ofte sat efter den lokale købekraft. Uden VPN kan virksomhederne se, at du kommer fra Danmark - og du vil derfor se både det indhold og de priser, der normalt er gældende i Danmark. Prøv i stedet at forbinde til en server i et land, hvor købekraften er langt mindre, og se, om prisen ændrer sig. 

Det er værd at bemærke, at det langtfra er alle virksomheder, der på denne måde bruger differentierede priser. Men det er værd at tjekke, for det tager kun få øjeblikke, og prisforskellene kan være mærkbare. Prøv eksempelvis med musiktjenesten Tidal og designværktøjet Canva. 

Fordele ved at bruge en VPN?

Ukrypteret data kan ses af alle, der har adgang til netværket. Det kan du undgå, hvis du opretter forbindelse til en VPN. Dine data krypteres nemlig ved brug af en VPN, hvilket gør dem ulæselige for tredjeparter som eksempelvis din internetudbyder (ISP) eller hackerer på offentlige netværker.

Din online identitet beskyttes altså ved anvendelsen af en VPN, hvilket giver dig større frihed, når du bruger internettet. Dog er der medfølger der også en række andre vigtige fordele ved anvendelse af VPN:

Øget online privatliv

Når du anvender en VPN, skjules din rigtige IP-adresse. Derfor kan aktører som virksomheder og din internetudbyder ikke spore din online aktivitet tilbage til dig. 

For eksempel kan du internetudbyder se, hvilken websites du besøger, hvis ikke du bruger en VPN. Omvendt ser de kun, at du har forbindelse til en VPN-server, men ikke hvad du foretager dig derfra.

Adgang til geografisk begrænset indhold

Med en VPN har du mulighed for at “skifte” geografisk placering, da du har mulighed for at bruge internettet via en server fra et andet land eller område. Dette kan eksempelvis give dig adgang til indhold, der ellers er geografisk begrænset, herunder streamingtjenester og hjemmesider, som ellers ville være blokeret for dig.

Det vil sige, at du eksempelvis kan amerikansk Netflix, BBC iPlayer eller sportssider, der kun virker i bestemte lande. I blogindlægget “Bedste VPN til Netflix” giver vi dig et solidt overblik over, hvilke VPN-tjenester, der fungerer bedst til Netflix. 

Sikkerhed på offentlige netværk

Netværk og WiFi-forbindelser på offentlige lokationer som caféer, hoteller eller lufthavne er ofte usikre og nemme mål for hackere. Heldigvis kan du sikre dine data, ved også at anvende en VPN, når du er på offentlige netværk, da en VPN krypterer dine data.

Her kan en VPN eksempelvis være en fordel at bruge, hvis du tjekker din netbank på en offentlig WiFi-forbindelse. En VPN forhindre nemlig din data i at være synlig for uvedkommende.

Fjernarbejde og sikker adgang til virksomhedens netværk

Af sikkerhedsmæssige årsager, anvender mange virksomheder også VPN’er for at beskytte deres interne netværk og systemer. Derfor kan du som ansat med en VPN tilgå vigtige filer under sikre forhold, hvis du eksempelvis arbejder eksternt.
Læs også blogindlægget: “Bedste VPN til Mac”.

Typer af VPN’er?

Der findes flere forskellige slags VPN’er, som har hver deres funktioner og formål. Nedenfor gennemgår vi de tre vigtigste:

SSL VPN

En SSL VPN giver dig mulighed for at oprette en sikker forbindelse til netværk via en almindelig webbrowser. Dette kræver oftest ingen særlige software, og den benytter HTTPS til at kryptere forbindelse, hvilket er den samme sikkerhedsforanstaltning for websites.

SSL VPN’er bruges ofte af ansatte, der arbejder eksternt, og som derfor skal tilgå vigtige interne virksomhedsdata.

Site-to-site VPN

En Site-to-site VPN forbinder diverse netværk med hinanden. Det kan eksempelvis være to virksomhed-afdelinger, der er placeret i forskellige lande. Her bygger Site-to-site VPN’en en sikker punkt-til-punkt tunnel mellem de to afdelinger, hvilket giver dem mulighed for at dele ressourcer på tværs af netværkene. 

Client-to-Server VPN

Client-to-Server VPN (også kaldet Remote Access VPN) tillader den enkelte bruger at oprette forbindelse til et centralt netværk eller server. Denne VPN-type er derfor velegnet til medarbejdere, der arbejder hjemmefra, men som skal have adgang til virksomhedens interne systemer.

Vælg din VPN med omhu 

Som beskrevet etablerer en VPN en kompleks beskyttelse mellem din enhed og omverdenen. Men beskyttelsen er ikke stærkere end eventuelle svage led. Derfor bør du vælge din VPN-udbyder med omhu. Vi har lavet en stor gennemgang og fundet den bedste VPN

De bedste VPN-udbydere koster nogle få kroner om måneden. Der er dog også gratis VPN, som du dog bør være endnu mere skeptisk omkring. 

Ofte stillede spørgsmål om VPN

  • Hvad er en VPN?

En VPN (Virtuelt Privat Netværk) er en type af netværk, der beskytter din online aktivitet ved at kryptere din internettrafik og maskere din IP-adresse. Den fungerer ved at oprette en sikker, krypteret tunnel mellem din enhed og en fjernserver, hvilket gør det meget sværere for andre at overvåge din færden på internettet.

  • Er det lovligt at bruge VPN?

Det er fuldstændig lovligt at bruge VPN i Danmark og de fleste andre lande i verden.

  • Kan jeg blive sporet, når jeg bruger VPN?

Når du bruger en VPN, kan din internetudbyder og besøgte websites ikke se din webtrafik eller rigtige IP-adresse. Det er dog vigtigt at forstå, at en VPN ikke gør dig fuldstændig anonym på internettet, da VPN-udbyderen teoretisk set kan se din aktivitet. Derfor er det afgørende at vælge en pålidelig VPN-udbyder, der ikke gemmer logs over din aktivitet.

  • Påvirker VPN min internethastighed?

En VPN vil typisk reducere din internethastighed en smule på grund af krypteringsprocessen og den fysiske afstand til VPN-serveren. Med en kvalitets-VPN er hastighedsreduktionen dog ofte minimal og næppe mærkbar ved almindelig brug. Hastigheden påvirkes mest, når du forbinder til servere, der er langt væk fra din fysiske placering.

  • Hvilken VPN er den bedste?

Valget af den bedste VPN afhænger af dine specifikke behov og prioriteter. En god VPN-tjeneste har stærk kryptering, en verificeret no-log politik, høje hastigheder, et stort udvalg af servere globalt, og pålidelig kundesupport.  Du kan læse vores anbefalinger til bedste VPN her 

  • Beskytter VPN mod hackere?

En VPN giver betydelig beskyttelse mod mange typer af cyberangreb ved at kryptere din datatrafik og skjule din IP-adresse. Det er særligt vigtigt, når du bruger offentlige Wi-Fi netværk (som. f.eks. i offentlig transport, lufthavne, hoteller osv.) Det er dog vigtigt at forstå, at en VPN ikke beskytter mod malware eller virusangreb, så du bør altid kombinere din VPN med opdateret antivirussoftware.

  • Hvad er forskellen på gratis og betalte VPN-tjenester?

Betalte VPN-tjenester har generelt en langt bedre og sikrere service end gratis alternativer. De investerer i hurtigere servere, stærkere kryptering, bedre kundesupport og har ingen reklamer. Gratis VPN-tjenester skal tjene penge på anden vis, hvilket ofte betyder, at de sælger brugerdata eller viser reklamer, hvilket kompromitterer dit privatliv.

Der er dog enkelte undtagelser, som du kan finde i vores guide til gratis VPN.