DR lækkede deltagers cpr-nummer i bedste sendetid

Kasper Skov Jensen 17. oktober, 2018
Foto:
DR

En deltager i DR-programmet “Gift ved første blik” fik afsløret sit CPR-nummer i bedste sendetid.

Carsten (billedet), der deltager i DR-programmet “Gift ved første blik” er ikke en glad mand. Ved en fejl blev hans cpr-nummer vist i et kort øjeblik i det populære program. Det er ellers en af de mest personfølsomme oplysninger vi har, fordi det kan misbruges til at indgå aftaler på vegne af den person cpr-nummeret tilhører, blandt andet bredbånd.

Vær sikker på nettet med en VPN. Læs mere her

DR har efterfølgende trukket afsnittet tilbage, og beklager at det kunne ske.

– Jeg har selvfølgelig også beklaget med hele mit hjerte overfor ham. Der er kun en ting at sige, og det er, at det bare ikke måtte ske. Det (cpr-nummeret, red.) stod i et sekund, og man kunne ikke se det med det blotte øje. Men det er dybt beklageligt, siger Sofia Fromberg fra DR, der er redaktør på “Gift ved første blik” til BT.

Carsten har kontaktet en advokat for at høre mere om, hvordan han skal forholde sig til lækket af de personlige oplysninger.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.