Ekspert: Streamingtjenester kan gøre flere kriminelle

Kasper Skov Jensen 17. april, 2019

Det store antal streamingtjenester kan gøre flere danskere kriminelle, mener en lektor.

For 10 år siden blev mændene bag fildelingstjenesten Piratebay idømt et års fængsel og en bøde på 32 millioner svenske kroner. Siden dengang er der kommet et hav af streamingtjenester til, og det medførte et fald i antallet af danskere, der downloadede musik, spil og film ulovligt.

En aktuel rundspørge, som DR har fået foretaget viser, at ni procent af de adspurgte svarer ja til, at de det seneste år har  streamet, downloadet eller kopieret film, serier, spil, musik eller bøger.

Hvilke streamingtjenester er de bedste? Læs vores store anmeldelse her

Og det tal kan risikere at stige, i takt med, at der kommer flere og flere streamingtjenester. Det mener Lars Konzack, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i digital kultur.

– Der er nok flere, der ikke har lyst til at betale for ti forskellige streamingtjenester for at få adgang til de fleste film og tv-serier. Og en del af dem vil sandsynligvis finde indholdet på en russisk server i stedet.Så det kan godt ske, at ulovlig downloads og streaming igen vil stige, siger han til DR.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.