Google laver måske et abonnement til Play Butik

Kasper Skov Jensen 29. oktober, 2018

Google kan være på vej til at indføre en abonnementsordning på Play Butik.

Vi kender det fra mange andre platforme, som Netflix og Spotify hvor vi betaler et månedligt abonnement for at have adgang til indhold. Folkene hos Google ser ud til at have planer om at lave et abonnement til Play Butik, hvor man normalt henter sine Android-apps. Det får efter alt at dømme navnet Play Pass.

Udvilklere hos XDA har fundet et par linjers kode, bl.a. med teksten PLAYPASS_SUBSCRIPTION i Play Butik. Desuden har Google gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der nævnte et sted, hvor der er hundredvis af betalte spil og andre apps, som man kan bruge mod en månedlig betaling.

Læs også:10 hjemmesider, der forandrede vores måde at bruge internettet

Et abonnement på en samling af apps, er dog ikke helt uden problemer. For hvilke apps skal være en del af abonnementet? Hvordan skal app-udviklere betales? Er der penge nok at tjene på et abonnement, når langt de fleste apps er gratis, eller kan opgraderes for småpenge?

Google har allerede kastet sig ud i abonnementsmodellen med Youtube Musik, som er en direkte konkurrent til andre musikstreamingtjenester.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.