Strive får danske kommentatorer

Kasper Skov Jensen 11. december, 2018
Foto:
Strive

Den udskilte streamingtjeneste Strive, der viser fodbold fra Spanien og Italien, har ansat fem danske kommentatorer.

Der har været en hel del tekniske problemer, siden streamingtjenesten Strive i august gik i luften med fodboldkampe fra den spanske La Liga og den italienske Serie A. Indtil nu har kampene været kommenteret af udenlandske kommentatorer, men det danske kommentatorhold er klar fra den kommende runde.

Strive har ansat Morten Glinvad, John Bisgaard, Henrik Fallesen, Karsten Krogh og Kenneth Hansen, der på skift skal kommentere kampene i de to verdensberømte ligaer.

Læs også:Her er de bedste streamingtjenester

– Det bliver virkelig spændende. Jeg vil fra starten være med til at opbygge en ny kanal, som sender fodbold fra to af verdens bedste ligaer. Jeg glæder mig til at komme i gang, og det er ekstra motiverende for mig, at Strive har en klar målsætning om at give de to ligaer den eksponering, de fortjener, siger Morten Glinvad i en pressemeddelelse.

Strive er gratis den første uge – derefter koster det 79 kr. om måneden eller 500 kr. for et år. Prøv den her

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Bredbånd.dk til et rart sted at være.