Bredbånd i Odense

Bredbånd i Odense

I Odense har du rige muligheder for at få et hurtigt og godt bredbånd.

Odenseanere kan få bredbånd via telefonstikket (xDSL), kabel tv-stikket (COAX), fibernet eller mobilt bredbånd. Et bredt udsnit af teleudbydere kan levere bredbånd til dit hjem eller erhverv.

Men selvom Waoo over de seneste år har investeret heftigt i fibernettet, er Odense stadig en af de storbyer, hvor det halter bagefter. Kun 20-40% af bopæle i Odense Centrum er i øjeblikket tilsluttet fibernetværket.

Det betyder, at du må nøjes med de ældre bredbånd-teknologier lidt endnu.

Hvilken hastigheder er tilgængelige i Odense?

I Odense er det muligt at få bredbånd med hastigheder på op til op til 1.000 Mbit/s.

Det kan du få enten via kabel tv-stikket (COAX) eller (hvis du er heldig) gennem fibernettet. Disse løsninger kræver dog, at din ejendom er sluttet til kabel tv- eller fibernetværket. Ofte vil det være op til din antenneforening eller boligselskab om, du kan få denne type af bredbånd.

I teorien vil du også kunne opnå 1.000 Mbit/s via mobilt bredbånd med 5G. Men i praksis vil det typisk være nærmere de 400-700 Mbit/s (under den nuværende teknologi.)

Som minimum bør det være muligt at få bredbånd på mellem 70-150 Mbit/s. Det kan du i mange tilfælde få enten via telefonstikket (xDSL) eller mobilt bredbånd. xDSL er typisk dyrere og lidt dårligere, men har til gengæld ingen øvre grænse for dataforbrug.

Bredbånd via telefonstikket (xDSL)

Hvis du kan få fastnettelefon, kan du få bredbånd via dit telefonstik.

Uanset hvor i Odense du bor, bør xDSL være en mulighed.

Som den ældste form for bredbånd – der stadig er i brug – kan xDSL dog ikke levere de helt samme hastigheder eller stabilitet. Kobbernettet, som xDSL kører over, er mere modtagelig over forstyrrelser og kan maks. give dig 150 Mbit/s.

I langt de fleste tilfælde vil forbindelsen dog være væsentlig langsommere. Af den årsag er teleudbyderne lovbunden til at oplyse dig minimumshastighed. Den vil ofte være næsten halvdelen af den teoretiske maksimumshastighed.

Du bør derfor være ekstra opmærksom, når du bestiller bredbånd via xDSL.

Bredbånd via kabel tv-stikket (COAX)

Er du i Odense og får du kabel-tv fra Stofa, YouSee, Dansk Kabel TV eller et antennelaug, der bruger en af de tre som serviceleverandør, såsom Glenten, kan du få bredbånd via kabel tv-stikket (COAX).

Odense har en stærk foreningsånd, når det kommer til kabel tv og bredbånd. Udover at byområdet i høj grad består af andels-, ejendoms- og almene boliger, er det nemlig også et af de steder i landet med flest selvstændige antennelaug.

Dette kan desværre også være en udfordring for mange, da andelshavere og lejere har ret til frit valg om tv-leverandør – men ikke bredbånd. Udlejere og andelsforeninger kan altså godt kræve, at de enkelte lejere og andelshavere betaler til det bredbånd og bredbånd, der leveres til bygningen. Det betyder, at du kan være låst fast til en bestemt teleudbyder – eller skulle betale dobbelt, hvis du bare skal have et andet bredbånd.

Du kan læse mere om reglerne for fællesantenneanlæg hos lejeretsrådgiverne Digura.

Bredbånd via fibernet (Fiber)

Odense er en af de – hvis ikke den – større danske by, hvor fibernettet er værst.

Ifølge Energistyrelsens TjekDitNet, er det kun cirka 20-40% af den fynske storby, hvor det er muligt at komme på fibernetværket.

Fibernet har generelt svære kår, når det gælder byområder. Det skyldes, at udvidelse af fibernettet kræver nedgravning af fiberkabler, hvilket kan være svært i tæt trafikerede områder.

Det er en skam, da fibernet er den hurtigste form for bredbånd, der i øjeblikket kan fås i Danmark. Hastighederne kan sammenlignes med den hurtigste teoretiske COAX-forbindelse (1.000 Mbit/s), men er tilgengæld mere stabil – og kan potentielt set blive endnu bedre i fremtiden.

Hvis du kan få fibernet, vil din udbyder med høj sandsynlighed være Waoo, da selskabet er ejet af Energi Fyn og en række andre energiselskaber.

Mobilt Bredbånd (4G/LTE – og mulighed for 5G)

Der er god dækning i Odense, hvis du overvejer mobilt bredbånd.

Dette er en generel tendens for mange af de danske storbyer med et højt befolkningstal. Mobilmasterne er tættere på hinanden, signalet bliver ikke forstyrret af skov og andre geografiske forhold og der er ofte flere teknikere til at løse eventuelle problemer.

I Danmark er der tre mobilnetværker, hvorfra du kan få mobilt bredbånd: TDC, 3, Telia og Telenor (TT-netværket). 5G er dog endnu kun tilgængeligt for kunder hos YouSee og Telmore, der bruger TDCs netværk. Det udvalg bør dog blive udvidet i løbet af 2021.

I den seneste undersøgelse fra Teknologisk Institut giver TDCs netværk den bedste dækning og mobiloplevelse i Region Syddanmark. Deres samlede score er 94% – hvilket er højere end i både Region Midtjylland og Nordjylland.

3 ligger på en andenplads med 84%, hvorimod Telia og Telenor får henholdsvis 76% og 73%. Det skal dog nævnes, at da de deles om samme netværk (TT-netværket) kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed ved stikprøverne.

Har du oplevet en dårlig forbindelse i Odense eller resten af Region Syddanmark? Så kan du i princippet løse det ved at skifte teleudbyder, der bruger TDC’s eller 3’s netværk.

Find udbydere i Odense på Bredbånd.dk

Leder du efter de aktuelle bredbåndudbydere på din adresse i Odense?

Så kan du få et overblik på Bredbånd.dk. Bare skriv din adresse ind i toppen af vores forside. Så bliver du præsenteret for de udbydere, der kan levere bredbånd til dig.